Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

John Cale
Circus Live

EMI Music | Udkom 16. januar 2007
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Skarpheden mangler på liveindspilning med artrockens grand old man

Et dobbelt livealbum fra Velvet Underground-ikonet kan næppe komme som den store overraskelse. John Cale har alle dage været yderst aktiv på koncertfronten, hvor han generelt har været højere oppe at ringe end på sin ujævne albumproduktion. Men John Cale har med de seneste udgivelser holdt et flot niveau, og i selskab med denne herre giver begrebet artrock stadig god mening.
John Cale er de musikalske eksperimenters mand, og hans rolle i Velvet Underground står lidt uretfærdigt i skyggen af Lou Reed, der i denne sammenligning kommer fra flinkeskolen. Derfor er det også lidt paradoksalt, at Circus Live lægger ud med en lidt pæn udgave af den heftige Velvet Underground-klassiker Venus In Furs, som Lou Reed på sine ældre dage kan levere med langt mere snert i pisken.
John Cale kommer vidt omkring på de 23 sange, men helt hvad vi skal med disse liveindspilninger, står uklart. Man fornemmer stemningen og de fine musikalske betoninger, men oplevelsen bliver ikke helt fanget ind på optagelserne. Dér skal man være fysisk til stede. Lad det være en opfordring.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.