Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Skambankt
Eliksir

Kick Music | Udkom 29. januar 2007
Anmeldt af Erik Barkman Petersen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den store norske knytnæve tæsker videre på album nummer to

Eliksir åbner til tonerne af rådhusklokker, der bimler et Skambankt-riff. Så er tonen ligesom sat for andet fuldlængde-udspil fra Kaizers Orchestra-guitarist Terje Vinterstøs knytnæve af et rockband. Igen gungrer den Motörhead-inspirerede punkrock derudad på de endeløse norske landeveje – tungt, bombastisk og med fin fornemmelse for overdrivelsens kunst. Der er kommet mere fokus på melodimaterialet på Eliksir, hvor Skambankt mere end nogensinde sender tankerne i retning af Kaizers Orchestra. Om end i en usædvanlig bister udgave, klinisk renset for balkan-toner og singer-songwriter-inspiration. Piano og Farfisa-orgel udvider det betontunge lydbillede, men ellers bliver Skambankt ved de gamle dyder. Hidsige vokaler og væg-til-væg-råbekor, skarpt skårne rockriff og en nådesløst kværnende rytmesektion. Skambankt er et band, du ved, hvor du har. Faktisk følger nordmændene deres muse med så indædt konsekvens, at deres udladninger bliver en anelse monotone i længden. Til gengæld er Eliksir umanerligt veldrejet fra sang til sang – og særdeles virkningsfuld i afmålte doser.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.