Erasure
On The Road To Nashville
EMI Music |
Udkom 5. februar 2007 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Vellykkede akustiske udgaver af 80’er-disko-heltene
Andy Bell og Vince Clarke har i de seneste par år leget med deres klassiske 80’er-pop-udtryk, hvilket der blandt andet er kommet et coveralbum og en akustisk plade ud af, uden dog at kunne røre ved den dalende formkurve og ditto succes. I livesammenhæng formår duoen imidlertid stadig at imponere, men der har de selvfølgelig også tonsvis af nostalgiske ørehængere at trække på. Det gør sig også gældende på denne dvd, hvor Bell, Clarke og en samling akustiske musikanter er indfanget i country-højborgen Ryman Auditorium i Nashville, Tennessee. Det bibelbælte-venue virker måske ikke særligt oplagt for Erasures homofile disko, men er der en ting at lære i Brokeback Mountain, så må det være, at cowboys & queers faktisk ikke er så underligt et miks alligevel. Selv om Erasure nu engang er synonym med et diskofilt miks af fest og farver, fungerer de nedbarberede arrangementer tit upåklageligt, som for eksempel Oh L’amour, Sometimes, Love To Hate You og Stop! Så man kan roligt drage konklusionen, at en god sang er og bliver en god sang, uanset hvad du gør ved den. Ekstramaterialet består af en 25 minutters kortfilm om flirten med den akustiske musik.













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.