
Jens Jefsen
Don't Quit
| GAFFAs anmeldelse: | 4 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Fint jazzalbum fra Jefsen, med særlig fin indsats af saxofonisten Wilczewski
Jens Jefsen er det, man kan kalde,en etableret bassist på den danske jazzscene. Han har spillet med internationale koryfæer som Dizzy Gillespie, Dexter Gordon og Roy Eldridge og danske dittoer som Uffe Steen, Alex Riel og Klüvers Big Band. Men han har ikke – sin erfaring taget i betragtning – udgivet meget i eget navn. Bl.a. derfor er der grund til at lytte, når der – som her – udkommer et nyt album under Jefsens ledelse. På Don’t Quit har han slået sig sammen med guitaristen Uffe Steen, trommeslageren Jukkis Uotila og saxofonisten Dave Wilczewski. Og ud af netop dét sammenrend er der kommet et jazzalbum præget af en potent energi, en rutinens tyngde og en teknikkens snilde. Især synes Dave Wilczewskis præstation at påkalde sig opmærksomhed. Wilczewski spiller nemlig en svedig, selvsikker sax, der om noget giver materialet karakter og kant. Dén personlige investering præger ellers ikke Don’t Quit, som nok er et fint jazzalbum, der fortjener et publikum, men ikke har de uudsletteligt kunstneriske fingeraftryk, der gør det ekstraordinært. Der er ikke desto mindre mange perler på albummet. Hør f.eks. Sweet Song Opus 115, Sambucus Nigra og Reload the Funk.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!