Anmeldelse / Live / Fredag d. 09-02-2007 kl. 20:19

Grizzly Bear
med Dirty Projectors, The Blind Pig, Ann Arbor, USA,
torsdag d. 8. februar 2007

Anmeldt af Lars Rønn Olsen
Foto: Lars Rønn Olsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Efterårets skuffende aflysning leverede på hjemmebane medrivende live-fremførsler af en af 2006 stærkeste udgivelser.

+ Se hele galleriet

Efterklangs amerikanske sjælevenner, Grizzly Bear, udgav i efteråret 2005 deres debut ”Horn Of Plenty” på det danske label Rumraket. En utrolig flot skive, der dog måtte se sig kolossalt overgået af opfølgeren fra sidste år – ”Yellow House”. Det melankolske lydunivers er stadig det samme, men med bandet udvidet til en produktiv kvartet (første album var primært komponeret og produceret af frontmand Ed Droste) indeholder ”Yellow House” et bredere spektrum af instrumentation og langt mere intelligente og gennemtænkte kompositioner. Derudover lyder Ed Drostes vokal (endelig), som den skal, i modsætning til på den spartansk hjemmeproducerede ”Horn Of Plenty”.

Brooklynkvartetten har to gange tidligere gæstet Danmark, sikkert takket være de danske kolleger, men ikke desto mindre var den tredje planlagte turne med koncert på dansk jord den 14. november sidste år ekstra ventet efter udgivelsen af ”Yellow House”. Til stor ærgrelse måtte bandet aflyse resten deres Europaturné efter at være blevet bestjålet deres udstyr og personlige ejendele før en koncert i Bruxelles. Tilbage i det hjemlige har Grizzly Bear nu genoptaget deres aktive live-karriere, og i går aftes fik hungrende fans i Ann Arbor, Michigan, stillet deres musikalske sult.

Som de fleste shows i USA var aftenens koncert annonceret som en dobbeltkoncert, frem for den velkendte hovednavn/support opdeling. Turnéens andet hovednavn The Dirty Projectors, er et interessant lille kunstnerkollektiv, der ledt an af frontmand Dave Longstreth med sin semi-autistiske fremtoning (musikalsk såvel som fysisk) gør sig langt bedre live end på deres tre studiealbum. Ydermere var deres sæt meget utraditionelt udgjort 90 procent af coversange, og med blot to numre fra deres seneste album.

Uanset hvad der stod på plakaten, er der dog ingen tvivl om, at Grizzly Bear var aftenens hovedattraktion, og allerede i introen til første nummer ”Easier” stod det klart, at aftenens koncert ville blive noget ud over det sædvanlige og overgå alle forventninger. På trods af, at nummeret afveg meget fra albumversionen, var der ingen tvivl om, hvilken sang der var tale om, og bassist/klarinet/tværfløjtespiller/generel elektro-nørd Chris Taylor havde langt mere frie hænder live end på de stramme albumkompositioner.

Det samme gjaldt trommeslager Christopher Bear, der lagde ud med at sample et udvalg af obskure rytmer, som blev flittigt brugt koncerten ud. Til trods for den lidt mere eklektiske tilgang til musikken virkede koncerten aldrig overladt til tilfældighederne – end ikke når Chris Taylor sad på knæ med sin klarinet, samtidig med at han rodede med et bredt udvalg af synths og samplere. Numrene afveg generelt meget fra albumversionerne, i særdeleshed i det absolutte klimaks ”Little Brother” i hvilken omkvædet var forlænget med 4-5 minutters pompøs højtflyvende shoegazer-rock.

Utroligt medrivende alternativer, der skriger på en ekstra udgivelse af ”Yellow House” – som det blev gjort med ”Horn Of Plenty”. Efter en smådød periode 3/4 inde i koncerten – primært grundet et kedeligt cover af ”He Hit Me (It Felt Like A Kiss)” oprindeligt af The Crystals, blev koncerten på smukkeste vis afsluttet med ”On A Neck, On A Spit”. Med den enkelte undtagelse et virkeligt veldisponeret sæt, krydret med småkikset, men underholdende scenevrøvlen fra Ed Droste. Som helhed et utroligt medrivende lydunivers, som vi håber snart atter vil forsøge at lægge vejen forbi Danmark.