WhoMadeWho
med Bodebriksen og Mimas, Present Aarhus Festval, Ridehuset,
torsdag d. 8. februar 2007
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Fede nye toner, men manglende rød tråd
Torsdag blev Present Århus skudt i gang. Torsdagen bød på meget forskellige toner, og der manglede en rød tråd gennem programmet. Her er anmeldelser af tre af torsdagens bands.
Bodebriksen – musikkens magt
Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg kunne have nået Bodebriksen, men til mit held havde torsdagens Present Århus-program rykket sig lidt. Bodebriksen, der som grundstamme er Aske Bode (klaver, synthesizere, elektronik) og Andreas Brixen (trommer, elektronik), stod klar på scenen, da jeg ankom til Ridehuset. De havde i aftes indkaldt to for mig ukendte "medhjælpere" der trakterede guitar og bas. Ved første tone måtte jeg spidse ører. Et simpelt nøgent og fedt tostemmigt kor- arrangement, sunget af aftenens to "medhjælpere", var det første vi fik at høre. Det havde et fedt strejf af country/americana og alligevel europæisk – frækt af jer at åbne på denne måde.
Tredje nummer var uden tvivl Bodebrikensens højdepunkt. Stille og roligt byggede de instrumentalt nummeret op, og med klar reference til Bruce Hornsby og hans jazzede pop-rock måtte jeg sande, at musik kan tage magten. Jeg stod i salen og følte mig rigtig godt tilpas - hvor meget der skyldtes min kærestes selskab og hvor meget, der skyldtes Bodebriksens toner, må jeg hellere lade være usagt, men Bodebriksen kan med rette tildeles en stor del af æren for denne aftens musikalske magtindslag.
Desværre holdt den gode stil ikke hele vejen. Der var til tider tvivl om, hvorvidt Bodebriksen ville trykke den helt af eller holde igen og gemme på varen. Det efterlod os med stilstand, og da gruppen valgte at afslutte aftenens korte (ca. 30 min) koncert i duo-format – Bode og Briksen alene, tilsat en spiseske Mikael Simpson-electronica – må jeg desværre lande på 3 stjerner ... Mikael Simpson har ikke den store plads i mit hjerte, men det har Bodebriksen fået.
Jeg glæder mig meget til at høre mere fra de to, nej forhåbentlig fire unge herrer.
(3 stjerner)
Mimas – jeg forstår det ikke
Jeg havde lavet lidt MySpace-research om Mimas inden torsdagens koncert. På den baggrund må jeg indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til Mimas’ musikalske univers. Det virkede på MySpace navlebeskuende, deprimerende og indadvendt og jeg forstår simpelthen ikke det univers. Anyway – jeg mødte op med åbent og objektivt sind. Jeg ville opføre mig som den professionelle anmelder, jeg jo er, og ikke lade min halvdårlige MySpace-Mimas-oplevelse præge mit øre. Desværre måtte jeg kort inde i første nummer konstatere, at Mimas live er en forlængelse af Mimas MySpace – navlebeskuende og deprimerende.
Der var under koncerten intet tegn på, at der skulle komme gang i gulvet, og det er vel egentlig umuligt at glæde sig i Mimas’ selskab. Det, Mimas forsøger at gøre til stor kunst, er jeg som sagt uforstående overfor. Jeg følte mig til tider hensat til en julekoncert i kirken, og i dagens anledning foregik prædikenen på latin. Sorry guys, men er det dønningerne af en dårlig barndom eller 1000 forliste kæresteforhold, I bygger jeres verden på?
Når det er sagt, så havde Mimas et bagholdsangreb med i lommen. Under al min negativitet blev et nummer præsenteret – desværre så lavmælt (ikke Mimas' skyld), at vi ikke rigtig kunne høre, hvad det handlede om – en forsker og kulden i Nord blev vist nævnt?? Nummeret havde en catchy lidt poppet melodi og et rigtig hårdt udtryk i noget, der kunne minde om et B-stykke. Dette klædte Mimas rigtig godt, og jeg stod tilbage med en følelse af, at de her drenge kan byde på noget, vi endnu ikke har hørt.
(2 stjerner)
WhoMadeWho - Hvorfor skal det klinge af AC/DC?
Torsdag var min anden liveoplevelse med WhoMadeWho – sidste gang var i efteråret på århusianske Fabriken. Jeg har siden efterårets første møde spekuleret over, om der er nogen reference til de australske hard rockere AC/DC? Musikalsk ligger WhoMadeWho ganske langt fra AC/DC. Der er nemlig her tale om 70’er-disko tilsat 80’er-pop/rock og funky rock’n'roll. I efteråret var der problemer med lyden på Fabriken, og det gentog sig desværre torsdag aften i Ridehuset.
WhoMadeWho åbnede deres disko-funk-rockshow uden lyd på vokalen og det gav lidt uro i rækkerne, hvilket forplantede sig til scenen. Lydproblemerne til trods, WhoMadeWho kom i gang og lad det være sagt med det samme: de her tre fyre er sammenspillede. Breaks, fills og syrede stykker, hvor takter synes ophævede, sidder sikkert på rygraden. Det er fedt at opleve et show, hvor bandets professionalitet står skrevet i neon, men også en anelse kedeligt.
Det virker, som om WhoMadeWho befinder sig rigtig godt med, at tingene er sat i system. De bruger denne sikkerhed som bund til improvisation ... eller også er de bare supergode skuespillere, og vi bliver alle godt og grundigt narret.
At WhoMadeWho desværre har tendens til at lyde, som de gør på den ene studieoptagelse, de p.t. har udsendt, er ærgerligt. De er uden tvivl bedst, når de lader det stramme musikalske system i stikken og kontrolleret begiver sig ud på ”tynd” is. Der er her dømt dancebel rock’n'roll, og det klæder den disko-bund, der er WhoMadeWhos varemærke. Kort sagt en meget tight professionel omgang disko-funk-rock, der netop på grund af den selv samme professionalisme bliver lidt kedelig.
(4 stjerner)
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.