Kompleksitet og højspænding på dansk langspillerdebut

Der er dømt komplekse rytmer og knitrende elektroniske lydspor, når den danske trio Badun folder sig ud i spændingsfeltet mellem 70'er-inspireret fusionsjazz, laptop-electronica, melankolsk ambient og abstrakt lyddesign. Selskaber som Scape, Mille Plateaux og Warp er givetvis stærkt repræsenteret i de tre baduners respektive pladesamlinger. Som en kompleks, højspændt, delvist håndspillet og ikke-repetitiv fætter til den danske click-hop/clicks’n’cut (kært barn har mange dumme navne) bidrager Badun med deres debutalbum positivt til den progressive danske eletronica-scene, der siden pionererne Future 3 har givet os acts som Rumpistol, Bichi, Sofus Forsberg og Band Ane. Tilhængere af netop disse navne vil formentlig også sætte pris på Badun, hvis kompositoriske struktur dog er en smule mindre tilgængelig. Det bliver af og til en anelse stressende at lytte til, men for det meste er Badun yderst fornøjelig stimuli til både hjerte og hjerne.