Skambankt
VoxHall, Århus,
fredag d. 2. marts 2007
Foto: Toke Hage
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
En norsk pompøs lavine ramte VoxHall
Norske Skambankt indtog med to album og en ep i ryggen VoxHall fredag aften. Godt nok er Skambankt, med deres link til Kaizers Orchestra (Skambankts frontmand Terje Winterstø alias Ted Winters er også guitarist i Kaizers Orchestra), blevet eksponeret her i Dannevang, men det kommercielle gennembrud er det ikke blevet til ... og det kommer nok heller ikke – bandet insisterer på, at lyrikken skal være norsk.
Skambankt spiller IKKE for masserne, så VoxHall var ikke udsolgt. At slå Sex Pistols, Metallica, Rammstein og Motörhead sammen … og så lige tilsætte en spiseskefuld AC/DC plus en vokal på norsk, er ikke mainstream, men det er fedt.
Ved 22-tiden væltede de norske fjelde så ned fra VoxHalls scene. Lyden var overraskende lav (”lav” skal i denne sammenhæng tages med et gran salt). Den var ikke som forventet støjende og overdrevent høj – den var moderat, hvilket faktisk klædte Skambankt. Tight lagde de to guitarer riff og solopartier oven på en solid og supertæt bund, som var den skabt af langstrakte vidder og forrevne fjelde. Intet var tilfældigt, og der blev ikke jammet her. Breaks sad med knivskarp præcision, og ikke én gang svigtede bandets timing.
Skambankts udtryk har udviklet sig til det store og fyldige – der var faktisk flere gange, hvor jeg med undren måtte konstatere, at de fire nordmænd kunne få så stor en lyd frem. Lidt positive 80’er-associationer kan man ikke undgå at få; det er nemlig ikke bare det musikalske udtryk, der er blevet grandiost. Setuppet med store svulmende forstærkere og en trommeslageren hævet over resten af bandet som en anden Tommy Lee er også stort. Sammenligningen med Tommy Lee skal ophøre her. Da T-shirten røg af, var der ikke meget Tommy Lee tilbage, men supercool var det, og hvad det handler om, var som skrevet i neon: ROCK ’N’ ROLL.
Selvom Skambankt til tider bankede deres instrumenter til skamme, slap de aldrig kontrollen. Sidst jeg så Skambankt, var på Musikcaféen (også i smilets by). Da havde de bare ét album ude, så det var desværre en kort aften. Stemningen var derimod mere løssluppen, dog uden at Skambankt lod sig rive løs af det stramme bånd, der dengang som i dag bandt numrene sammen.
At have materiale nok til en ”fuld” koncert giver unægtelig en anden oplevelse, og publikum fik i går over én time – det er lang tid for Skambankt. Publikum takkede med stagediving og crowdsurfing, som var vi til grunge i dennes hjemby, Seattle.
Summa summarum: Skambankt behøver ikke storbror Kaizer – de kan med en god gang heavyrock sagtens stå alene. Den stemning, der er omkring bands fra nord, er unik uhøjtidelig. De leverer (ofte) varen uden patetisk storby-snobberi og selvoptaget navnepilleri. De er udadvendte og spiller for tilhøreren og ikke sig selv – det er, hvad Skambankt gjorde.
Det er jo altid et men. Jeg er oven på de imponerende tætte ”bank” vi fik fredag ikke helt med på den nye, mere pompøse stil. Jeg havde det bedre med det mere minimalistiske og punkede udtryk, så jeg ender på 4 stjerner.
Skambankt spiller på The Rock i København 3. marts
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.