Anmeldelse / Live / Lørdag d. 10-03-2007 kl. 14:29

A Kid Hereafter
Fabriken, Århus,
fredag d. 9. marts 2007

Anmeldt af Morten Engsig Christensen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Grænseløs aften med genre-surf

Intet er for stort eller småt for A Kid Hereafter. Irak-krigen, kærlighed til hele folket (eller publikum), punk-rock eller pop på dåse – intet er for stort ... eller småt. Fredag aften besøgte sekstetten Fabriken i Århus og alle, desværre ikke så mange, fik en på opleveren. Det var en karruseltur gennem pop, punk, country, folk, americana, reggae, heavy, spoken word osv. - listen vil ingen ende tage. Skulle man remse en referenceliste vil den blive lang, rigtig lang og gå fra Celine Dion til Sepultura, eller sagt på en anden måde: den ville gå fra tude-pop til thrash metal.

De af jer, der endnu ikke har givet jer selv den oplevelse, det er at se og høre A Kid Hereafter, må undre jer lidt. Spørgsmålet om, hvorvidt det holder at ophæve alle musikalske retninger, kan jeg kun besvare med et "Det gør det" ... i hvert tilfælde for A Kid Hereafter. De er seks superhabile musikere, der spiller ekstremt tight, hvilket er et must, når vi lægger de ironiske og teatralske kostumer i ægte 80’er-lyserødt til. Fem i bandet er hele første del af koncerten klædt i lyserødt - guitarist The Shadow er eneste mand klædt i sort, og det er der helt sikkert en velovervejet grund til ... jeg ved bare ikke rigtig hvorfor, men måske han symboliserer - eller er - familiens/bandets sorte får???

Hvis A Kid Hereafter ikke har styr på alt fra inderst til yderst, falder operaen simpelthen sammen - den er skrøbelig. Men A Kid Hereafter har styr på det hele og overskud til mere, derfor holder det.

Som lytter er man aldrig klar over, hvor det bærer hen. Bedst som den poppede melodi har lagt sig til rette i dit øre, bryder helvede løs i vaskeægte punk, og intet er, som det en gang var. Måske det er her, A Kid Hereafter finder inspiration – tid er et relativt fænomen, og intet er, som det var, alt er i forandring og alt er foranderligt.

Da det ene ekstranummer, der var tiltænkt, er forbi (lidt skuespil for os alle – det var helt sikkert planlagt), bliver AJI19263 (forsanger, guitarist og sangskriver) enig med sig selv om at de fire drenge (uden tøserne) skal spille et heavy-nummer. Jeg trækker lidt på smilebåndet og tænker: "Det kan de nok også, men lad os nu se". Smilebåndet lagde sig ganske hurtigt – de spillede heavy, og det var ikke uvant for dem. Det var fedt, og der blev serveret Kinderæg – hele tre heavy-ting.

Det siger sig selv, at når intet er statisk, og begrebet ”genre” nærmest er ophævet, kræver det ganske meget af lytteren. Jeg var faktisk temmelig overrasket over, hvor meget det i grunden krævede at opleve A Kid Hereafter. Én gang i selskab med dette band er simpelthen ikke nok, så jeg glæder mig allerede til næste gang. Denne gang må de fire drenge plus de to supercoole og tjekkede tøser ”nøjes” med 4 stjerner.