Bryan Ferry
Dylanesque
Virgin Records |
Udkom 13. marts 2007 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Efter 34 års tilløb er Bryan Ferry klar med Dylan-album – fra letbenede nedture til ægte kuldegys
Bryan Ferrys herligt krukkede udgave af A Hard Rain’s A-Gonna Fall lød af ren klassiker allerede ved udgivelsen i 1973, og siden har Ferry haft lyst til et helt Dylan-album. Nu er det her. Fortidens dandy-star er blevet en 61-årig distingveret elegantier, som stadig kan lave storartede sceneskift ud af sange, andre ville flygte fra af blasfemi-angst. Når han er bedst, altså! 10 af 11 sange er fra Dylans mægtige 60-70’er-katalog, og det negative er, når Ferry med sin hang til det letbenede laver automat-pop ud af If Not For Yous smukke oplæg, Knocking On Heavens Door hélt uden dødens bid og en så en hul, kulturrevolutionsløs The Times They Are A-Changing>. Til gengæld magter Ferry med sin hæsdirrende stemme og smuk-flydende arrangement også at skabe fine skrøbelige rammer undervejs (også til Dylans kyniske originaler). Med Make You Feel My Loves rendyrkede, smukke romance nærmer han sig zenith, mens det helt store klimaks er Gates Of Edens underspillede, betagende dramavals. Hér giver kulisseskiftet mening og rammer de øverste luftlag.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.