Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / DVD

Depeche Mode
The Best Of Videos Volume 1

Mute Records | Udkom 19. marts 2007
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

23 musikvideoer fra electropop-pionererne anno 81-06

Et par måneder efter Depeche Modes seneste opsamlingsalbum udsendes den tilhørende dvd med 23 musikvideoer, hvoraf de 10 af dem ikke er at finde på electropop-pionerernes seneste musikvideoopsamling The Videos 86-98. Opsamlingen starter med den ultra-poppede Just Can’t Get Enough, der for altid er ødelagt på grund af mobilselskabet Oranges ”gå mms amok”-reklamefilm. Den næste håndfuld videoer er også mere sjove end smukke, med deres langt-ude-frisurer og ditto tøj, og endnu engang bevises det, at 80’erne var det mindst holdbare årti, når det gjaldt looks. Fra A Question Of Time og frem begyndte de gennemførte sange at blive fulgt til dørs af musikvideoer skabt af det hollandske geni Anton Corbijn, hvis grynede univers stod som den perfekte kontrast til den perfektionistiske pop. 12 af Corbijns videoer er at finde på denne dvd, og især de visuelle værker til det religionstunge Songs Of Faith And Devotion-album og den paranoide video til Barrel Of A Gun står i dag lige så stærkt som dengang, de kom ud. En 30 minutter dokumentar er vedhæftet som bonusmateriale.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.