Anmeldelse / Live / Fredag d. 23-03-2007 kl. 02:55

Modest Mouse
med Blitzen Trapper, The Naval Reserve Building, Seattle,
torsdag d. 22. marts 2007

Anmeldt af John Fogde

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Omgivelserne til trods sejrede den nyeste udgave af Modest Mouse

Man skal finde sig i meget som rockfan. Men at skulle vade ud på en mole i det nordligste Seattle til en gammel gymnastiksal, der aldrig før havde været brugt til koncerter og havde omtrent lige så meget sjæl og atmosfære som en plastic-tidsel var latterligt. Men at stedet så var plastreret til med reklamer for de to radiostationer, der havde arrangeret koncerten, var ret skæmmende, og det faktum, at ingen havde tænkt på at installere en bar, var jo decideret katastrofalt.

Så der står man så i Fandens forgård og tørster, mens man lytter til et opvarmningsband, der lyder bedst, når de stjæler fra Wilco og tænker, at nu kan det sgu da ikke blive meget værre. Og for en gangs skyld har man ret! For alting blev usandsynligt meget bedre, da Isaac Brook og Johnny Marr trådte op på scenen sammen med de fire resterende medlemmer, der nu udgør Modest Mouse, for at spille materiale fra deres seneste album ”We Were Dead Before The Ship Even Sank”.

Den tidligere The Smiths-guitarist har med sit indiehår og tætsiddende jakke mere stil end resten af bandet tilsammen. Men det blev dog hurtigt tydeligt, at det meget omtalte samarbejde mellem ham og det efterhånden 14 år gamle band (hvoraf Brock og Jeremiah Green er de eneste oprindelige medlemmer) ikke har handlet om at få en smart fyr ind i bandet for at få noget presse, men derimod er sket, fordi han passer helt perfekt ind i den udgave af Modest Mouse, der laver plader i dag.

Modest Mouse lægger ud med ”Ocean Breathes Salty” og spiller i løbet af koncertens 70 minutter (plus ekstranumre) sange har hele bandets lange karriere uden at fokusere specielt meget på den nye plade. Bandet blev dannet uden for Seattle i 1993, men har de sidste otte år haft base i Portland. Måske var det derfor, at folk var tydeligt mest begejstreret for materialet fra bandets indieperiode midt i 90'erne, hvor de boede i byen.

Herfra virker det dog ret tydeligt, at bandet er blevet en hel del bedre til at skrive melodier og bruge dynamik med alderen, og derfor stod, publikums reaktion til trods, det nyere materiale markant frem som værende langt bedre. Bandets nye single ”Dashboard” kom tidligt i sættet og er en mere end værdig opfølger til gennembruddet ”Float On”, der satte bandet på musiklandkortet for mange mennesker. ”Dashboard” har et uhyggeligt fængende guitartema, der vil kunne sætte gang i danseskoene mange år frem og er da også blandt højdepunkterne på et album, der har rigeligt med gode sange.

Et andet nummer, der stikker kraftigt ud på ”We Were Dead...”, er ”Missed The Boat”, hvor Modest Mouse får hjælp af Jim Mercer fra The Shins. Han var savnet på liveversionen, hvilket han også var på aftenens udgave af ”We've Got Everything” (dog i mindre grad), men begge sange var alligevel blandt aftenens bedste. Liveversionen af ”Bukowski” var dog også ret forrygende med Brock på banjo, der stod på en scene, der var udsmykket med lanterne, der passede ind med det maritime tema, der gennemsyrer den nye plade.

Endnu et højdepunkt kom mod slutningen, hvor bandet spillede den stille ”Little Motel” i en særdeles smuk version. Isaac Brock er en særdeles intens og kompakt person, der tidligere på dagen i et interview beskrev sin spillestil som jagged, og derfor står de få helt stille momenter ekstra stærkt frem, da han ellers kan fremstå ret voldsom og aggressiv.

Bandet rundede aftenen af med to ekstranumre og lukkede af med den otte minutter lange ”Spitting Venom”, hvorefter lyset blev tændt, og man atter fandt sig selv stående på optegningerne til en basketball-bane og følte sig underligt til mode. Heldigvis kunne man dog gå derfra med ekkoet af Isaac Brocks fantastiske tekster i øret og fornemmelsen af, at Modest Mouse er et af de få bands, der bare bliver bedre med alderen.