Johnny Madsen
Spidsen Af Kuglen
RecArt Music |
Udkom 22. marts 2007 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Galemandsblues på tværs af generationerne
Fædre skal på et tidspunkt træde tilbage for deres sønner. Og det er, hvad Johnny Madsen gør på Spidsen Af Kuglen, som i høj grad tegnes af Rasmus Madsen, der har skrevet tekst og musik til hovedparten af albummet. Sønnike har et par halvkiksede bluesalbums på bagen, hvor han har dyrket en kraftig forceret bluesrock. Men med Johnny Madsens i front er han tvunget til at tage hensyn til tempo og en kras og fortællende sanger. Pudsigt nok lyder det som typisk Johnny Madsen, men hans gamle sideman Knud Møller er da også med som musikalsk garant. Mest overraskende er, at Rasmus Madsen giver farmand et ekstra kradsbørstigt udtryk i Container Klang og Kabyssen, hvor Johnny Madsen hoster og hakker sig gennem sangene i bedste Tom Waits-stil.
Sine steder dukker turboguitaristen Rasmus Madsen op og giver sangene lige lovlig meget fart på, men det er mindre detaljer, og så har unge Madsens sange en god portion kaos i sangteksterne, hvilket gør Spidsen Af Kuglen til en skøn forening af generationerne.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.