Stor og hård rockpatos fra de danske internationalister

Danske Grand Avenue har aldrig lagt skjul på deres internationale ambitioner, og på The Outside kan ingen være i tvivl om, at orkestret satser helt og holdent på den internationale mainstreamlyd. En udvikling, som de allerede skød i gang på forgængeren She. Og det er efterhånden svært at skelne Grand Avenue fra orkestre som Coldplay og U2. Altså på lyden. Når vi kommer til sangene, er der stadig et tocifret millionsalg til forskel.
Med Rasmus Walter Hansens blåtonede sang og en massiv brusende guitarlyd har Grand Avenue også let ved at ramme tonen, som på alle måder lyder lækker i en produktion, der er gennemført i sin tanke og handling. Sangene har fået et mere kantet snit siden sidst, og der bliver satset entydigt på de pågående effekter. Men sangene bliver simpelthen oversvømmet af guitarriff og anmassende klangflader. Så er der mere facon over sangen London, der tillader sig at træde et skridt til siden, og når den forsmåede elsker stikker sit grimme ansigt frem i Winter’s Passing By i en sand eksplosion af vrede.
Grand Avenue har fuld kontrol over udtrykket og ved udmærket, hvad der skal til. Men det virker kun, når de slipper den musikalske spændetrøje, og det sker kun ganske få gange på The Outside. En sang som Anything That’s You lyder forblændende flot med sine hurtige og flydende temposkift flankeret af en hård guitar, men hvis Grand Avenue vitterligt vil den internationale karriere, så skulle de begynde at skille sig ud fra mængden. Verden skriger ikke på endnu en Chris Martin.