Kompromisløse skotter krydser Atlanten og finder guld

Lige siden Biffy Clyro blev dannet langt ude på det skotske bøhland – et sted mellem Kilmarnock og Ayr, angiveligt – har de haft ørerne rettet mod USA. På foreløbig tre album har trioen forvaltet ærkeamerikanske genrer som grunge, post-hardcore og emo med skotsk egensindighed. Med Puzzle har Biffy Clyro taget konsekvensen af deres musikalske udlængsel og rekrutteret producer Garth Richardson (Rage Against The Machine, Kerbdog) til at dreje på knapper i sit Vancouver-studie. Resultatet er skotternes mest amerikansk-klingende album hidtil, men heldigvis har de ikke mistet taget i sig selv undervejs. Snarere end en egentlig sound er Biffy Clyro nemlig i besiddelse af en særlig og helt kompromisløs indgang til sangskrivning, der snildt overlever Puzzles mere udadvendte lyd. Storladne kor, skæve B-stykker og sarkastiske sangtitler (Love Has A Diamater) lever i fredelig sameksistens med radiovenlige omkvæd på Biffy Clyros nye – og heldigvis for det. Skotternes hidtil stærkeste udspil.