Gumpetunge og lidet revolutionerende lejrbålssange fra R.A.T.M.- og Audioslave-guitarist

Det var ærlig talt ved at være en kende for enerverende, at Tom Morello på samtlige Audioslave-sange, og før det hos Rage Against The Machine, partout skulle genopfinde måden at håndtere en guitar på. Derfor ser det på papiret heller ikke hamrende ophidsende ud, at den politiske spadesvinger ville gå solo. Men under alter egoet The Nightwatchman er den arrige ”soul power”-guitar, for en stund, hængt på stativet og i stedet erstattet med en sprød akustisk af slagsen. Albummet One Man Revolution beskrives i pressemeddelelsen som et mørkt og påtrængende portræt af en verden i oprør med 13 sange af bitterhed og hævntørst. Det lyder jo i sådanne oppustede vendinger fint nok, men vi skal have fat i et men, for Morello er sgu ingen Springsteen, selvom det er Nebraska, The Ghost Of Tom Joad og Devils & Dust, der har været pejlepunkter. Morello prøver sågar at genskabe Bossens ulvehyl fra State Trooper i sangen Flesh Shapes The Day, men det runger lige så hult som kroppen på en akustisk guitar. Det samme kan siges om den overfølsomme Neil Diamond-troubadur-agtige vokalpræstation.