!!!
Lille Vega, København,
mandag d. 16. april 2007
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Viril, voluminøs, funket dancepunk på Vesterbro!!!
Hvis man kigger på de bandnavne, opkomlingene vælger for tiden, vil man sande, at det efterhånden kræver et mere end særegent talent at finde på noget udfordrende at kalde sit orkester. Et godt eksempel er !!! (som efter sigende udtales chk-chk-chk), og som om bandnavnet ikke var nok, så er her tale om intet mindre end en oktet.
To trommeslagere skal der til at lægge beatet til !!!'s svært beskrivelige musik, der vel bedst kaldes en heftig hybrid af dance og punket rock med lidt techno strøet ind over. Ja, de multimusikalske bandmedlemmer er heller ikke bange for at kaste blæsere såsom saxofon eller trompet ind over, når elektronikken eller trommerne altså ikke lige skal varetages.
Det fik man mulighed for at opleve under det store bands halvanden times mandagsoptræden i et kogende og proppet Lille Vega. Og hvis man ikke på forhånd var stilforvirret, så blev man det med introbåndet, som bestod og noget nærmest John Coltrane’sk fusionsjazz-halløj.
Eksplosivt
Allerede fra første nummer, Myth Takes, stod det ganske klart, at det at have to trommeslagere med i bandet i hvert fald giver en sublim dynamik eksempelvis som i den funky Pardon My Freedom, der tog over, hvor åbningsnummeret slap, og straks etablerede en endnu mere ekstatisk stemning.
Denne dynamik blev bestemt ikke svækket af, at der på scenen – ud over de to trommeslagere – befandt sig fem-seks andre multimusikanter, hvilket man kunne få smag for i den lange række af numre, !!! nåede igennem, hvoraf de fleste var fra det nyeste album, Myth Takes.
Undervejs kunne man forundret betragte forsanger Nic Offers energiske, gale kyllingespjæt, som han også nåede at udøve, balancerende på højttalerne ved siden af scenen. Når hr. Offer havde brug for et pusterum, overtog den ene trommeslager, John Pugh, med sin finslebne, lyse funkstemme i A New Name, foruden de obligatoriske anekdoter om Istedgade, han også fik fyret af, inden Offer var klar igen til duetten Heart Of Hearts.
Et andet nyt nummer, den tunge basdrevne Yadnus, understregede med overvældende stil den inspiration, !!! har hentet hos bandene fra protopunkbølgen, og man blev mindet om, at det i særdeleshed er den specielle cocktail af genrer, der netop gør bandet til et ekstra interessant bekendtskab.
Antiklimaks
Hen imod slutningen af koncerten virkede det desværre lidt som om, luften gik af ballonen, og det, der var startet så godt, blev til lidt af et antiklimaks. Den sidste halve time bestod af ældre numre, der blev trukket ud i et psykedelisk overdrev, så man pludselig blev i tvivl om, om man var til techno-rave, havde det da ikke været for bandet på scenen.
Der var også det faktum, at det var mandag og ikke fredag aften, og man fornemmede en vis udmattelse blandt publikum, da de sidste to numre, Me and Giuliani Down by the Schoolyard (A True Story) og Intensify fra debutalbummet blev trukket så langt ud, at det blev for meget af det gode.
Man må dog beundre d' mange herrer i oktetten for at være i stand til at trykke et så hyperenergisk show af aften efter aften, og der kan næppe herske tvivl om, at de har spillet røven ud af bukserne på hovednavnet, da de opvarmede for søvndyssende Red Hot Chili Peppers i fjor…
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.