Politisk ladet? Ja! Cocky og arrogant? Ja! Usammenhængende? Ja!

Marwan kan kort defineres som alt det, Dansk Folkeparti hader. Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger ... men det er nok ikke helt forkert. Og det er heller ikke forkert at sige, at dette album lægger vægt på alle de ting, der får folk til at stemme på DF. Det er både en god og en dårlig ting. God, fordi det bringer en fokus på alt det, der kan arbejdes på, dårlig, fordi det kan virke som brænde på bålet. Her behøver jeg bare nævne Sten I Hans Hånd, der nok skal få folk op af sæderne. Marwan har aldrig været en stor teknisk rapper, og selvom han er blevet betydeligt bedre, er der stadig helt åbentlyse mangler. Tekstsiden er blevet mere sammenhængende, selvom accenten og grammatikken, mildt sagt, arbejder imod ham. Det hjælper heller ikke, at der gennem albummet er en myriade af selvmodsigelser. Produktionsmæssigt er det noget af det mest jævnt ujævne, jeg har hørt fra Tabus side. Det bliver aldrig helt skidt og aldrig helt godt. Og det er vel i virkeligheden det store problem for P.E.R.K.E.R..