Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Mikkel Metal
Brone And Wait

Echocord | Udkom 18. april 2007
Anmeldt af Thomas Borre
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Electronica-veteran cementerer sin klassestatus

Bag det metalliske alias gemmer sig Mikkel Meldgaard, som siden midten af halvfemserne har haft en forkærlighed for elektronisk musik. Det aktuelle udspil Brone And Wait forkæler dine øregange med minimal techdub rig på melodiøsitet og variation. Både kompositionerne og produktionerne vidner om, at det er en erfaren herre, der skruer på knapperne. Brone And Wait fusioner kølig melankolsk electronica med dyb mellemgulvsbas og organiske lydcollager. Mikkel Metal har en fortid som guitarist, og dette kommer også til udtryk på Brone And Wait, der er det tredje fra hans hånd. Guitaren bruges flittigt til små stemningsskabende figurer, der på prægnant vis glider ud og ind af det elektroniske lydunivers. Mikkel Metal er (stadig) stærkt inspireret af tyske labels som Scape og Basic Channel, men referencerne fortolkes både personligt og fantasifuldt. Hvis du er til danske electronica-artister som Trentemøller og Møbius, så gør dig selv den tjeneste at få fat i Brone And Wait i en rasende fart.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.