Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Niels Lyhne Løkkegaard
Light Airborne

Calibrated | Udkom 7. maj 2007
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Melodisk, melankolsk og meget smuk instrumentaljazz af ung dansk saxofonist og komponist

Niels Lyhne Løkkegaard er et af landets mere lovende talenter udi det at spille saxofon såvel som det at komponere for mindre jazzensembler. At det forholder sig sådan, kan man som lytter konstatere, når man lægger øren til Light Airborne – Løkkegaards nyeste udspil, som er et gennemført smukt, mørkt, melodisk instrumentaljazzalbum. Musikken på albummet er nok inspireret af nogle af jazzens store navne – Konitz, Coleman og Coltrane – men også momentvist af en mere melodisk pop. Musikken er i den forstand meget let aflæselig, men ikke dermed én-dimensionel. Man kan blive ved med at lytte til de minimalistiske kompositioner og stedfæste nye dimensioner – teknisk såvel som kunstnerisk. Pludselig – igen og igen – blive opmærksom på små kunstneriske finesser, som indtil da blot fremstod som ubetydelige elementer i en større sammenhæng. Den alt i alt meget, meget fine musik tilvejebringes af et hold af dygtige instrumentalister, der – foruden Løkkegaard selv – består af Christoffer Møller, Morten Lund, Lars Tormod Jenset og Jeppe Kjellberg. Må dén konstellation tage endnu en tørn i nær fremtid.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.