Anmeldelse / Live / Søndag d. 20-05-2007 kl. 22:12

Surfact
med Chris Greys, Pumpehuset,
fredag d. 18. maj 2007

Anmeldt af Morten Thornvig Johnsen
Foto: Christel Eriksson

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Energisk og velspillet dansk grungerock

+ Se hele galleriet

Da Pumpehuset for mange år siden lagde scene til Alice In Chains' første koncert i Danmark, er det vel kun passende, at det bliver selvsamme Pumpehal, der her 15 år senere blænder op for Danmarks uden tvivl bedste grungeband, Surfact.

Og ja grunge, du hørte rigtigt. Den, som alle sagde døde engang i Seattle i midten af 90’erne med noget heroin, en pumpgun og en potteplante, men som velspillende Surfact insisterende forsøger at genoplive herhjemme.

Med en samling stabile rockslagere viste bandet fredag aften nemlig, at de på egen hånd har gravet grungeliget op, sminket det og gjort det til en yderst sublim størrelse anno 2007.

En stærk start med de hårde headbangere ”Track 4” og ”Monkey On Your Back” satte gang i svedperlerne på panden og fik en til at tænke på, hvornår hulen pumperens ledelse tager sig sammen og får smækket nogle ordentlige vinduer op.

På trods af at Surfacts debut kun har få måneder på bagen, blev der allerede nu luftet et nyt nummer til alle os i Pumpehuset, hvoraf en del ikke var en dag over 13 og derfor havde inviteret forældrene med til bal. Og det nye nummer ”Shade of You” var ganske enkelt det, min jyske wingman ville kalde ”fee’ tråd”.

Med en snerrende vred som Pearl Jam, vokalharmonier som Alice in Chains og tung tråd som Tool leverede Surfact en fornem koncert, hvor især forsanger Jesper Storgaard viste, at han er vokset enormt med opgaven gennem tiden, og nu med rette kan agere erstatning for de triste teenagere, der med en vis rigtighed vil mene, at Kurt Cobain er død, og Eddie Vedder er blevet lidt gammel.

Der var sporadiske øjeblikke, hvor musikken fik så meget metallisk bund, at man næsten ønskede, at hr. Storgaard ville growle vredt til lyden af en dundrende dobbelt stortromme. Men det måtte blive ved tanken, og så pyt da med det. Lidt for mange stille numre mod slutningen trækker lidt ned i den samlede karakter, men det var stadig tale om en yderst potent omgang tråd til rockbenet, der lystigt stampede i takt.

The Chris Greys
Opvarmningen stod et andet ungt, dansk band The Chris Greys for. Og på trods af, at der til tider var lige lovlig meget nøgent kød på scenen, leverede bandet en ganske udmærket før-fest, hvor der var rigtig god stemning. Især på scenen.

Bandet mangler lige et par ørehængere og lidt mere solide melodier, men det skal nok komme med tiden. Og så lige en advarsel til bandets trommeslager: Vi lader det stå som en enlig svipser, at du moonede på scenen, men hvis det sker igen så, ryger samtlige fire stjerner lige lukt i lokummet.