
Outlandish
Tivoli Friheden, Århus
| GAFFAs anmeldelse: | 3 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Outlandish imponerede kun sjældent, da de åbnede Frihedens serie af fredagskoncerter
Tivoli Friheden indledte fredag deres årlige serie af Fed Fredag-koncerter. Konceptet er hentet fra det københavnske Tivoli (Fredagsrock) og har efterhånden kørt de seneste 4 år. Første navn på plakaten var Outlandish, der var et interessant valg i en atmosfære, der summede af fadøl, junk food og cigaretter og et publikum, der var fordelt på alle aldersgrupper og gennemsyret af noget helt igennem pæredansk. I den forstand var Outlandish et modigt og interessant valg, og det ikke grundet det spansk-arabiske tilsnit, men nærmere, at trioen live plejer at være funderet i solide grooves, et tight og messende flow (på diverse udenlandske sprog) og overordnet en intens energi, der måske ikke kunne matche en hyggelig fredag aften i provinsen.
Alligevel var et talstærkt publikum mødt op, da Outlandish åbnede med et storladent, massivt groove, (soul)vokalisten Jonas i ryggen og danske Gypsies, der aftenen igennem leverede en gedigen indsats. Hurtigt nåede trioen frem til ”Just Me”, der demonstrerede at solide grooves ikke gjorde det alene, men melodiøse omkvæd, elegante riffs og et ikke alt for eksplicit politisk indhold også var påkrævet denne aften. Herefter fulgte bl.a. ”Kom Igen”, inden trioen spillede aftenens første egentlige hit, ”Guantanamo”, hvilket musikalsk fungerede (og heller ikke mere end det) efterfulgt af en fortolkning af PHs ”Man Binder Os På Mund Og Hånd”, der i 1940 oprindeligt sigtede til nazismen og dens greb om Danmark. Den åbenlyse politiseren blev tilsyneladende for meget for publikum, og stemningen begyndte at dale, men alt var straks tilgivet, da endnu en solid popperle (om parforhold, kvinder og mænd) elegant blev smidt ud over scenekanten. Gypsies fik herefter også mulighed for at levere to egne numre (uden Outlandish), hvilket udefra set virkede mærkværdigt, da koncertens rytme endnu en gang blev brudt, men da den smittende ”Aisha” blev leveret med et prægtigt reggae-intermezzo, var det meste glemt.
På trods af de sikre hits, velsmurte melodier og et farverigt eldorado af grooves skuffede Outlandish overordnet. Først og fremmest, fordi trioen aldrig rigtigt kom ud over scenekanten og blev undgåelige blandt gynger, fadøl og karruseller, men også fordi at koncerten ikke var disponeret fornuftigt i forhold til det publikum, den var henvendt til. Outlandish spillede omkring 70 minutter, men kunne sagtens have udeladt Gypsies' egne numre, kun leveret de genkendelige hits og dermed holdt dampen oppe i intense og rimelige 45 minutter. Det var der ikke nogen, der havde mugget over og specielt ikke det endda meget taknemmelige publikum, der denne aften overvejende var mødt op for at nyde solen, få en fadøl og efterfølgende tage en tur i gyngerne, karrusellerne eller hegnet.
-
Annika AakjærMissionær (CD)
-
Massive AttackHeligoland (CD)
-
Under ByenAlt Er Tabt (CD)
-
Pat MethenyTivolis Koncertsal, København, Vinterjazzfestival (Live)
-
Rasmus SeebachGodset, Kolding (turnéstart) (Live)
-
KashmirTrespassers (CD)
-
Hot ChipOne Life Stand (CD)
-
FallulahThe Black Cat Neighbourhood (CD)
-
moi CapricePosten, Odense (Live)
-
Pat MethenyOrchestrion (CD)







Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!