Bryan Ferry
Tivolis Koncertsal, København

Der er ikke noget, som sidder forkert på stilikonet Bryan Ferry. I en alder af 61 indtog han den udsolgte koncertsal i Tivoli iklædt ulastelig habit med hvid skjorte og et smalt sort slips. Tøjet udtrykte en hårfin distance, som er kendetegnende for den perfekte popelegantier, der med Roxy Music og en fornem solokarriere har sat sine mærkbare aftryk på den moderne populærmusik.

Slipset blev kun løsnet en anelse under den tætte koncert, hvilket også var tilfældet med den musikalske udførelse. Bryan Ferry styrede begivenhederne med fast hånd, og gjorde en dyd ud af at agere orkesterleder. Der var også en del at holde styr på, da han havde medbragt et 10-mands backingorkester med intet mindre end 3 guitarister. Der var ikke lagt op til musikalsk smålighed fra det muskuløst spillende orkester. Men der blev gennemgående spillet med samme forfinede kølighed, som Bryan Ferry udstrålede. Det var en stor rullende vellyd med indlagte guitarsoloer, der alle blev afleveret med millimeter- præcision. Orkestret havde tydeligvis mange facetter at spille på, og bevægede sig ubesværet fra det let jazzede over det popavantgardistiske til en voluminøs rock. Det var en musikalsk supertanker, der skar sig ubesværet gennem melodierne. Altid med en skarpt udstukken kurs fra kaptajn Ferry.

Krumtappen i koncerten var ikke overraskende hans fortolkninger af Bob Dylans sange, og her fik vi langt flere end sangene fra hans rene Dylan-album ”Dylanesque”. Fortolkningerne gjorde sig godt på scenen, hvor de fik lidt mere pondus og saft, end det er tilfældet på de lidt ferske udgaver på albummet. Men Bryan Ferry manglede dog en anelse personligt nærvær i flere af sangene, og han forpassede fuldstændig chancen for at lade orkestret spille sig ud i "Knockin' On Heaven's Door". Det var de ellers fuldt og helt gearet til.

Men som koncerten skred frem, fik Bryan Ferry løsnet noget for skruerne, og med velkendte Ferry-klassikere på stribe havde han det modne publikum med sig. Som den gamle ræv Ferry er, så lod han ingen være i tvivl om hans og sit orkesters formåen mod afslutningen, hvor ”All Along The Watchtower” blev leveret med bulder og brag, og champagnepropperne sprang, da han istemte sit hit ”Let's Stick Together”. Så var der dømt rock af den gamle årgang, og Bryan Ferry lyste naturligt op.

Slipset og jakken beholdt han selvklart på hele vejen igennem. Man har vel selvkontrol.