Anmeldelse / Live / Mandag d. 28-05-2007 kl. 17:23

Johnny Madsen
Jelling Festival,
søndag d. 27. maj 2007

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Michael Alø-Nielsen

GAFFA		3 stjerner
Læserne		2,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Familien Madsen blev aldrig rigtig farlig

+ Se hele galleriet

”Det er godt nok farligt på Check Point Charlie” sang Johnny Madsen på Jelling Festival søndag eftermiddag, men farlig blev koncertoplevelsen desværre aldrig. Forventningerne var ellers store efter den fremragende rockplade ”Spidsen af kuglen” udsendt tidligere på året og før den, den flotte samling ballader ”Madsen på den anden side” fra 2004. På begge plader udfordres lytteren og der er kælet for detaljen. Men på Jelling forblev det ufarlig festivalrock uden mange nuancer eller udfordringer. Madsen har på det sidste haft enorm succes på både pladefronten og ikke mindst som kunstmaler, men som en nær kollega synger: ”Medgang forpligter!” Vi vil udfordres som publikum, ikke kun på plade, men også på festivalpladsen. Øllet smager ikke ringere af den grund! En konsekvent elendig lyd, uanset hvor man stillede sig på pladsen, gjorde ikke oplevelsen større, og der var givetvis detaljer som, vi som publikum aldrig fik mulighed for at høre.

Sættet startede med den ligegyldige ”Cadillac” mens niveauet heldigvis hævedes væsentligt med den nye ” Kathmandu”, hvor sønnen Rasmus Madsen har skrevet både tekst og musik, som det i øvrigt er tilfældet på de fleste af sangene på Johnny Madsens seneste cd. ”Vi drikker glade Leffe fra hanen” og Rasmus’ iltre spillestil på scenen er et stort plus for faderens musik. Da Rasmus senere i sættet overtog føringen og startede ”Bade i Æ Haw” som trio på sang og guitar kom publikums hænder endelig op i luften, og han sluttede sangen med en imponerende guitarsolo i fineste Hendrix-stil.

”Billy og Villy” var ligeledes en af koncertens højdepunkter. Den flotte ballade om ”Bill fra Oklahoma og Villy fra Rammeby og en idiot i et forsamlingshus”. Poetisk volapyk, som på uforklarlig vis virker og rører. På samme uforklarlige vis var ”Check Point Charlie” med maskinel rytmebox et af de numre, der swingede bedst, mens ”Jeg Elsker Dig” aldrig kommer til at lyde rigtigt i Johnny Madsens mund. Man tror ham ganske enkelt ikke, uanset hvor mange gange omkvædet gentages.

Så fungerer Madsens kærlighedserklæring ”Dit Hus”, med musik af orkesterets bassist Niels ”Nello” Mogensen, langt mere troværdigt. ”Da du gik planken ud, tog du af sted som et stjerneskud, for os”.

Som sidste nummer fik vi Traveling Wilburys oversættelsen ”En at bli’ som” med konferencier Hans Otto Bisgaard på sang i 3. vers. Dagens fineste sang var måske ekstranummeret ”Stjernenat”, som ér og bliver en af Madsens mange stjernestunder, af hvilke der desværre var for få på Jelling.