Anmeldelse / Live / Onsdag d. 06-06-2007 kl. 13:35

Megadeth
Store Vega, København,
tirsdag d. 5. juni 2007

Anmeldt af Mathias Nielsen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Dave Mustaine gav den rutinepræget gas med et ret anonymt backingband

Da Megadeth sidst var i Danmark for godt to år siden, havde frontmand Dave Mustaine sagt, at det ville blive den sidste Megadeth-tour nogensinde, og at han ville gå solo. Åbenbart fik han kolde fødder, eller også kom han i tanker om, at ”Megadeth” er et meget godt brand at have, når man skal sælge sin musik.

I hvert fald eksisterer bandet stadig i bedste velgående, eller det vil sige Dave Mustaine samt en håndfuld musikere – der formentlig ikke brokker sig, og i hvert fald ikke stjæler fokus – eksisterer. Under koncerten ledtes tankerne faktisk lidt hen på Axl Rose og hans hyrede hænder i ”Guns n’ Roses”; der manglede simpelthen en form for skarphed og profil.

Skarphed og profil fandt man til gengæld i uhyrligt velsammenspillede, århusianske Hatesphere, som utrætteligt spiller videre job på job, denne gang som opvarmning for aftenens hovednavn. Anført af indpisker Jacob Bredahl fik bandets balstyriske dødsmetal en entusiastisk medgang af det tændte publikum, og der blev lagt i ovnen til en aften af de gode.

Tilforladeligt overflødighedshorn
Da Mustaine & Co. så gik på scenen kl. 21 sharp skete det med ”Sleepwalker” fra det anmelderroste nye album, ”United Abominations”. Det var dog ikke, fordi der blev fokuseret specielt voldsomt på numre fra det album, som kun var repræsenteret med tre sange i alt.

Til gengæld fik vi så et overflødighedshorn af speed-metalliske klassikere, som alle satte en tyk streg under, at Mustaine i dén grad har sat sit aftryk på nutidens metal: ”Take No Prisoners”, ”Hangar 18”, ”In My Darkest Hour” og den nyere ”Skin o’ My Teeth” for blot at nævne et par få.

Med det sagt, så stod man – som nævnt – lidt med smagen af at opleve hr. Mustaine spille lead- og synge for et coverband. De ydmyge skødehunde, der omgiver den rødhårede frontmand har simpelthen ikke karisma nok til at spille op til bossen i midten.

Bevares, der er ikke en finger at sætte på d’herrers (specielt brødrene Drover på henholdsvis guitar og trommers) musikalske evner, og det forholdsvis nye medlem James Lomenzo udfyldte sin rolle som bassist ganske tilforladeligt. Det var bare ikke helt ”det samme” som det klassiske line-up, man husker fra slutfirserne og starten af halvfemserne.

Afslutning med stil
Mustaine gav tidligt i koncerten udtryk for, at han ikke bryder sig om for megen sniksnakken mellem numrene, så det blev en ret kompakt halvanden times lang koncert, hvor det gik over stok og sten med et væld af nostalgiske hits, og specielt ”Devils Island”, ”Tornado of Souls” samt et godt genhør med ”Reckoning Day” gjorde indtryk.

Vi slap dog ikke for den obligatoriske Metallica-reference, som denne gang bestod af ”Mechanix”; nummeret, som førnævnte band har indspillet under et andet navn, ”The Four Horsemen”, og som der stadig skændes om, hvem egentlig står bag. Så blev der til gengæld sluttet af i stil med ”Peace Sells” og de to ekstranumre ”Symphony of Destruction” og ”Holy Wars … The Punishment Due”.

Jo, det var en fin, men noget anonym koncert, der i sidste ende ikke gjorde det store indtryk, ud over at man blev overbevist om, at Dave Mustaine er mastermind i Megadeth, men at han bør hyre et mere karismatisk band, hvis han vil tilbage i samme liga, som den han befandt sig i i starten af halvfemserne.