Bruce Springsteen
med The Sessions Band: Live In Dublin (cd)
Columbia Records |
Udkom 11. juni 2007 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
En sidste fest med sousafon, trombone, banjo – og Springsteen
Bruce Springsteen kan næsten ikke få ros nok for sit Seeger Sessions-projekt, hvor han og 18 – fortrinsvis akustiske – glade spillemænd m/k pumpede så meget nyt liv i den traditionelle amerikanske og britisk/keltiske (arbejder)sangskat, at de heldige vidner fra turnéen har smilerynker endnu. Denne optagelse er taget fra de sidste tre jobs, og er en fair dokumentation af hele projektet. ”Fair” fordi det store bands fantastisk medrivende folk- og især New Orleans-swing er indfanget, sammen med smukke duetter, humorfyldte udbrud, rørende publikumsfællessang, poetiske stunder – og med suveræne nyopskrivninger af gamle Bruce-sager som krydderi: hør bare den latin-blæsende Blinded By The Light!. Men det er mærkbart også sidst på turnéen: Bruces’ stemme ér slidt sine steder, og spontaniteten musikerne imellem ér slebet af til fordel for et yderst proft musicmanship. Så den gnistrende fornemmelse er knap så fremtrædende – især uden billeder – uden at det dog kan forhindre Springsteen & co i at have begået en gennemsolid firestjernet cd-udgave.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.