Konceptet holder stadig, men sangene halter denne gang.
Det er svært at slå Turbonegro som koncept. Fem halvfede nordmænd spiller punkrock blandet med firser-heavy iklædt matroshatte, makeup, alt for små denimbukser og ditto jakker, alt imens de fremfører tekster, der kommer med antydninger under bæltestedet af særdeles tvivlsom karakter. Således byder Retox på sange som Stroke The Shaft, I Wanna Come og Everybody Loves A Chubby Dude, der indeholder mærkværdige tvetydigheder, som man efter nærmere eftertanke nok bør undlade at gå i dybden med for i stedet at lade deres mening stå hen i det uvisse. Desværre kan Turbonegros sangskrivning på Retox ikke helt stå mål med det ellers så geniale koncept. Det er alt for tydeligt på sange som Welcome To Garabage Dump, No I’m Alpha Male og What Is Rock?!, hvor riff og melodier er af både anden og tredje sortering. Når det endelig lykkes for Turbonegro at få melodi til at gå hånd i hånd med lyrik som på Hell Toupé og Do You Do You Dig Destruction, er det skam underholdende. Men Turbonegro skal arbejde på at få det til at lykkedes noget oftere.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.