Der skal mere end pedal steel til at forvandle stadionrock til country

Selvom der har været forlydender om, at Bon Jovi på Lost Highway er gået i country-mode, er virkeligheden desværre den, at bandet på deres seneste album i alt for høj grad lyder som sig selv på autopilot. Der er godt nok sporadiske anstrøg af pedal steel og violin. Men denne tynde glasur forvandler ikke kagen indeni. Sange som det forudsigelige titelnummer, We Got It Going On og The Last Night er og bliver ukompliceret, kommerciel stadionrock. Resultatet er, at Bon Jovi nu snarere lyder som en blodfattig hårdrock-udgave af John Mellencamp end af Bruce Springsteen. Det skal siges, at balladerne godt nok lyder mere af Nashville end rocksangene. De er til gengæld endnu mere vamle og kogt udelukkende på sødsuppe. Lost Highway's hovedproblemer er, at de ukomplicerede melodier ganske enkelt er for anonyme, for ligegyldige og for kalkulerede, og at flirten med countrymusikken sker, uden at der er noget kunstnerisk på spil. Der bliver i stedet spillet søvndyssende sikkert.