Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Onsdag d. 13-06-2007 kl. 15:59

Ave
Lades Kælder, København,
fredag d. 8. juni 2007

Anmeldt af Hansen
Foto: EP-Photo.dk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Månedens Demo fra Odense også imponerende på scenen

Månedens Demo havde undertegnede denne gang ekstra store forventninger til. De fik seks stjerner for deres demo, men det er jo ingen garanti for, at de også kan gøre det live. Men de kunne de næsten.

Aves indspilninger er komplekse, fyldt med lyd og en række instrumenter, der ikke var plads til på den lille scene i Lades Kælder, men de fik nu alligevel det meste fra pladen med. Som supplement til den klassiske rock-besætning havde bassisten også et keyboard, og et diskret sted stod en laptop og forsynede med samples, strygere og lignende, uden at bandet på noget tidspunkt virkede styrede af den.

Ave havde ellers rigeligt at se til, da den store idé-rigdom fra pladen også gjorde sig gældende til koncerten. De spiller så ualmindeligt sikkert og med så meget overskud, at der hele tiden foregik diskrete ting på scenen. Om det er bassisten, der også lige spiller melodier på et børne-klaver, trommeslageren ,der lige skifter det ene bækken ud midt i nummeret, sangeren, der spiller perkussion på en medbragt skrivemaskine eller det utal af andre små ting, der gjorde at koncerten var så levende.

Den meget lyd var til gengæld en udfordring for lydmanden, der formentlig havde indset, at det var umuligt at få det hele med alle steder i lokalet. Stod man op foran scenen lød det rigtig godt, men alle dem, der sad ned har sikkert måtte døjes med en lidt rungende bas.

Aves sangskrivning er virkelig stærk, men i løbet af en hel koncert kunne jeg godt have ønsket mig flere forskellige inspirationskilder. De er knalddygtige til det, de gør, men det kan godt blive lige lovlig homogent.

Ave er en af GAFFAs repræsentanter til Starfighters-konkurrencen i år, og man kan roligt glæde sig til en koncert på en stor scene, hvor de har plads til hele bandet og strygerne og lyden.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.