Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

U.N.K.L.E.
War Stories

Surrender All | Udkom 9. juli 2007
Anmeldt af Thomas Borre
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Onkel på krigsstien med rockmusik som våben

Så er dj'en og Mo’Wax-grundlæggeren James Lavelle tilbage som audio-onkel, og vanen tro har han allieret sig med en række prominente gæster. Denne gang er der en overvægt af amerikanske rockmusikere, og U.N.K.L.E. placerer sig på sit tredje udspil temmelig langt fra debuten Psyence Fiction, som vi lærte at kende tilbage i 1998. Denne havde turntable-conaisseuren DJ Shadow som musikalsk hovedarkitekt bistået af britiske vokalister som eksempelvis Ian Brown (tidligere Stone Roses) og Thom Yorke (Radiohead). I samarbejde med Richard File og produceren Chris Goss (bl.a. Queens Of The Stone Age) dyrker Lavelle denne gang et mere ensidigt rockudtryk. Dette tilvejebringes bl.a. i samarbejde med Josh Homme (Queens Of The Stone Age) og Gavin Clark (Clayhill). Den energiske og håndspillede rock er ofte fremført og produceret med den programmerede musiks komprimerede tæthed – som eksempelvis på den selvransagende førstesingle Burn My Shadow, der har Jim Morrison sound-alike Ian Astbury (The Cult) på insisterende vokal. Price You Pay repræsenterer – med brug af klokkespil og cello – en mere afdæmpet side af Lavelles rockede krigshistorier. Det er forståeligt og ikke mindst sympatisk, at Lavelles onkel-projekt er så omskifteligt, men i mine ører står Psyence Fiction stadig kunstnerisk som det mest interessante udspil fra U.N.K.L.E.s hånd, mens War Stories mere fremstår som en ensrettet og konventionel rockplade.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.