Tilbage til det melankolske vintermørke

Oven på sidste års luftigt sommerlige og sydlandsk klingende Subtítulo, der viste amerikaneren Josh Rouse fra en ny side, vender den nu i Spanien bosiddende sanger og sangskriver tilbage til det mere vemodigt anlagte udgangspunkt. Temaerne er denne gang død, isolation, natur, religion og drømme, men rent musikalsk er inspirationen nok en gang hentet i 1970’ernes roots- og folksangskrivning. Sweetie er en pragtfuld åbner med dens velvalgte lap steel-guitar, dens sørgmodige basgang og vidunderlige omkvæd, der snildt tangerer tidligere Rouse-højdepunkter. Og den måde, hvorpå sangeren legesygt modellerer sin stemme op ad et par sprøde blæsere på Italian Dry Ice er også aldeles overbevisende. Andre lækre højdepunkter tæller den pudsigt underspillede, men særdeles rare Pilgrim og den klassisk Rouse-sødmefulde Domesticated Lovers. Dog må det konstateres, at skiven også rummer fire numre, der måske ikke lige frem vakler, men som i hvert fald ærgrer med deres lidt søgte, behagesyge og forudsigelige format.