Anmeldelse / Live / Onsdag d. 27-06-2007 kl. 09:36

Modest Mouse
VoxHall, Århus,
tirsdag d. 26. juni 2007

Anmeldt af Morten Engsig Christensen
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den aften indie blev til rock ’n’ roll

+ Se hele galleriet

På den booklet, der følger med Modest Mouses nyeste skud på albumstammen, ”We Were Dead Before The Ship Even Sank”, er der påskrevet: ”We were lucky”. Det er naturligvis ikke ment som en hilsen til Århus-folket, nok snarere en selverkendelse, der cementerer, at Modest Mouse med lidt held i sprøjten har formået at slå sig fast på den internationale rockscene.

I 2004 sender Modest Mouse albummet ”Good News For People Who Like Bad News” på gaden, og der har de på et nummer indspillet en poppet funky guitar, der ligger under en hookline med hitpotentiale. ”Float On” har de kaldt nummeret, og den bryder gennem den tykke kommercielle lydmur – Modest Mouse er født på ny.

Før indspilningen af ”We Were Dead Before The Ship Even Sank” sker der noget radikalt i Modest Mouse-historien. Johnny Marr, der sammen med Morrissey i 80’erne var med til at lægge grundstenene til den genre, der hurtigt blev kendt som indie, bliver fuldblods-medlem af Modest Mouse. Med hans fingre på den ene guitars gribebræt og The Smiths plus selvfølgelig The The-klassikeren ”Dusk” i baghovedet (og Electronic, ikke at forglemme) forventer alle, at Modest Mouse skal smede en senmoderne rock-klassiker. Om ”We Were Dead Before The Ship Even Sank” kan opnå klassiker-status, skal jeg lade være usagt og blot nævne, at flere anmeldere (også GAFFA.dk’s egen) gav den mange store ord med på vejen.

Vi mange, der gæstede VoxHall, var ikke bare heldige med, at Modest Mouse blandt andet havde ”Float On” på sætlisten. At Isaac Brock og co. havde valgt et lille og intimt spillested som VoxHall, gjorde, til trods for lidt problemer med lyden, koncerten unik og intens. Der var absolut intet patetisk og vi-er-fucking-rock-stars over bandets optræden i Århus.

Bandets set up er ikke just klassisk, men dog set før. Der er fast to trommeslagere (også på studieindspilningerne), hvilket kan give et pompøst og mudret lydbillede, men ikke for Modest Mouse. Trommerne ligger supertight, og brugen af forskelligt slagtøj krydrer, frem for at mudre lydbilledet. Hele koncerten er et studie værd i dynamik, og sammenlignet med de to seneste, lidt pæne studieproduktioner er liveoplevelsen meget mere kantet og fyldt med ligefrem attitude. I ”Tiny Cities Made Of Ashes” står det krystalklart, hvilke kvaliteter bandet besidder: instrumenteringen er to bassister, to trommeslagere og to guitarister. Det kan hurtigt blive en gang mudret pis, men nummeret bliver spillet med et drive, en dynamik, en præcision og en overbevisning sjældent hørt.

Jeg omtalte før den desperation og vildskab, Isaac Brock formåede at lægge i ”Float On”, og det er tydeligt, at han har det bedst, når bandet trækker numrene i hårdere folder. Han slår, når udtrykket er rock ’n’ roll, flere gange på guitaren, og hans sang står klart stærkest, når hans desperation er helt uden på tøjet.

Lige før afslutningen får vi ”Doin' The Cockroach”, der sætter en streg under, at indie, i hvert fald for Modest Mouse, er død (Modest Mouse udkommer nu på pladeselskabet Epic under multinationale Sony BMG). ”Cockroach” er real rock ’n’ roll, og der er absolut intet af dét, der før i tiden kunne betegnes som uafhængigt.

Bandet forlader scenen, men kommer efter lidt tid tilbage for at spille ”The View” og en lang version af ”Spitting Venom”. Jeg står tilbage med en klar fornemmelse af, at Johnny Marr, efter et kikset forsøg på at stå på egne ben, har fundet sin rette plads. Jeg står tilbage med en klar fornemmelse af, at Modest Mouse skulle indspille et livealbum.

Modest Mouse spiller på Store Vega i København 2. juli