Anmeldelse / Live / Fredag d. 06-07-2007 kl. 16:11

Murder
Roskilde Festival, Astoria,
fredag d. 6. juli 2007

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Rasmus Weng Karlsen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Behagelig, sine steder smuk underlægning til tømmermændene

+ Se hele galleriet

Roskilde Festival har en god tradition for at programlægge tømmermændsvenlig musik tidligt på de respektive festivaldage. Et godt eksempel er Murder, hvis afdæmpede, eftertænksomme og halvakustiske sange egner sig fortrinligt som underlægning til en bagstiv festivalgængers forsøg til at komme til hægterne. At Murder var programsat på Astoria-scenen - den tidligere Ballroom-scene - hvor der som det eneste telt er siddepladser - var endnu mere passende. For Murders musik er ikke ligefrem synonymt med gang i den, og gruppen havde ligefrem modigt valgt at stille op uden trommer, men derimod med cello, kontrabas og el-guitar som supplement til Murders kerne, sanger Jacob Bellens og akustisk guitarist Anders Mathiasen.

Murder selv syntes heller ikke at være opsat på fut i fejemøjet, for samtlige medlemmer bortset fra kontrabassisten Jonas Westergaard sad ned, i en hestesko hen over scenen. Gruppens særkende er sanger Jacob Bellens' Marianergravsdybe, næsten tonløse røst, som fremfører poetiske og forholdsvis komplekse tekster til minimalistiske, men meget smukke melodier. På plade lyder det, som om Bellens synger næsten uden at fortrække en mine, og det gjorde han faktisk heller ikke live. Bellens er til tidligere koncerter set massivt kæderygende, men her kunne han åbenbart holde sig, selvom han til gengæld ofte fingererede ved en flaske danskvand. Meget liv i de andre musikere var der heller ikke, men smukt lød det, og især Anders Mathiasens og Jacobs Funchs meget nuancerede guitarspil og de flotte korarrangementer fungerede fint. Publikum lyttede da også forholdsvis koncentreret med og forlod kun i begrænset omfang teltet, da Jacob Bellens - igen modigt - annoncerede, at solen nu til en afveksling var begyndt at skinne.

Sættet bestod primært af sange fra Murders nyeste og meget roste andet album "Stockholm Syndrome", en enkelt fra den meget mere tempofyldte og elektroniske debut "One Year From Now It's My Birthday" og endelig et par nye, fine sange i ånden fra "Stockholm Syndrome". Mod slutningen af koncerten fik Murder assistance fra to korsangerinder, søstrene Oline og Freja samt trombonisten Mads Hyhne, der gav det i forvejen pæne helhedsindtryk endnu et par nød opad.

Konferencieren kunne i øvrigt fortælle, at Murders seneste album snart skal udgives i hele Europa. En velfortjent fjer i hatten til et orkester, der godt kan skaffe sig selv ørenlyd, selvom det ved første ørekast måske ikke lyder af så meget. Fortsat god vind!