Queens Of The Stone Age
Roskilde Festival, Orange,
fredag d. 6. juli 2007
Foto: Jacob Dinesen
| GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
4,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Tam audiens hos stenalderens dronninger
Ørkenrockens førstemand Josh Homme og resten af besætningen i Queens slentrede ind på Orange med en vis arrogance, men fik aldrig helt løftet musikken op ad pløret.
Med et nyt, anmelderrost album under armen burde forudsætningerne ellers være i orden, men sløj lyd fik fuldstændig smadret bandets ellers så solbeskinnede stenerrock.
Nyere numre som "Sick, Sick, Sick" og "3's & 7's" var, undskyld udtrykket, for mudrede og derfor meget svært tilgængelige, når man stod plantet i pløret.
Derfor var det primært ældre materiale som "Little Sister" og "No One Knows", der blev nikket med på. De havde den gode melodi og den sagnomspundne røde tråd, som store dele af stenalderrockernes koncert i den grad manglede.
Forsanger aka. bandtyran Josh Homme prøvede ellers sporadisk at sparke gang i festen, med flatterende fraser om, hvor stolt han var af det hårdt prøvede publikum. Men man kunne ikke lade være med at ønske, at manden for hulen da bare kunne sætte egoet over styr og gendanne sit tidligere band - det magiske Kyuss. som i den grad havde det groove, som de forstenede dronningers show fredag aften ikke besad.
75 minutters rock, og så var det farvel. Lidt af en fesen fuser og utilfredsheden var også mærkbar hos den forstenede folkemasse.
Som den fede reklameklovn i Tuborg-reklamen så smukt siger det...
Prøv igen!













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.