Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 09-07-2007 kl. 08:08

Arctic Monkeys
Roskilde Festival, Orange,
søndag d. 8. juli 2007

Anmeldt af John Fogde
Foto: Jacob Dinesen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

De fire gutter imponerede med en særdeles stram og uimponeret optræden

De fire engelske drenge i Arctic Monkeys fylder ikke meget på en scene så stor som den, der er varemærket for Roskilde Festival. Men hvad de mangler i massefylder, erstattes så rigeligt af overskud og coolness, hvilket var tydeligt allerede fra de første akkorder i ”The View From The Afternoon”, der åbnede en koncert, der havde trukket rigtig mange mennesker ud i det gode vejr og op foran Orange Scene.

Solen var nemlig kommet frem, og selvom blæsten drillede lydmanden lidt undervejs, kunne det ikke ødelægge bandets skarpe og utroligt velsammenspillede lyd. Bandet gik fra åbningsnummeret på debuten til åbningsnummeret på toeren, og buldrede derudad med ”Brianstorm”.

Frontmand Alex Turner var i et vældigt humør og gik jævnligt og pegede på ting, han lagde mærke til ude blandt publikum og kom med kommentarer, hvor dem man kunne forstå, var ganske morsomme.

Det særdeles populære navn satte gang i folk, uanset hvad de spillede, men blandt højdepunkterne var en swingende version af ”Fake Tales Of San Francisco”, der gik direkte over i ”Balaclava”.

Det var dog ikke overraskende ”I Bet You Look Good On The Dancefloor”, der løftede pladsen op af det tørrende mudder og nærmest uanset, hvor man kiggede hen, kunne man se hænder, der pumpede triumferende mod himlen.

Det er særdeles imponerende, hvordan et så ungt orkester kan have så meget overskud og fylde så meget med materiale, der ikke just kan beskrives som stadionrock, men nærmere virker skabt til små, røgfyldte klubber. Men på nærmest ingen tid har de fire Sheffield-drenge taget springet op på de største scener, og søndag eftermiddag i Roskilde kunne der ikke være tvivl om, at det var et spring, de tog med meget stor succes.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Arctic Monkeys: Crying Lightning (Vinyl)
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Arctic Monkeys: Crying Lightning (Vinyl)
Kr. 29,00
Køb på GAFFA Shop
Arctic Monkeys: Don't Sit Down, Cause I've Moved Your Chair (Vinyl)
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Arctic Monkeys: Favourite Worst Nightmare
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Arctic Monkeys: Favourite Worst Nightmare (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop