Anmeldelse / Live / Mandag d. 09-07-2007 kl. 15:59

Muse
Roskilde Festival, Orange,
søndag d. 8. juli 2007

Anmeldt af Kristian Bach Petersen
Foto: Jacob Dinesen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,70 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stjerner og store armbevægelser med skønhedsfejl

+ Se hele galleriet

Det er med Muse som Groucho Marx sagde om sex: selv når det er dårligt, så er det stadig ret godt. Det var egentlig ikke fordi, Muse var dårlige på Orange Scene, men det virkede lidt, som om de tre Devon-drenge stadig var lidt trætte efter at have åbnet det nye Wembley-stadion i England et par uger tilbage.

Muse lagde stærkt ud med rumcowboy-eposet ”Knights of Cydonia”, men gik herefter lidt ned i fart med ”Map Of The Problematique” og den ellers glimrende ”Super Massive Black Hole”. Det var lidt tamt, og på de følgende sange virkede det lidt, som om frontmand Matt Bellamy havde tabt tråden. Det rettede han dog op på, da han satte sig bag flygelet og leverede en overlegen udgave af ”Feeling Good”, efterfulgt af ”Sunburn” fra bandets første album. Det er, når den eneste guitatist sættter sig bag tangenterne, at resten af bandet kan vise, hvad de duer til, og Chris Wolstenholme og Dominic Howard står i den grad distancen. Uden for metalverdenen skal man lede længe efter en tungere og mere tight spillende rytmesektion. De var med til at holde gang i en koncert, hvor man godt kunne have ønsket sig lidt mere af det guitarlir, som Bellamy normalt er garant for.

Efter fire numre med klaver satte Muse trumf på, med den melødiøse ”Starlight”, hvor der virkelig kom gang i publikum. Desværre smækkede de igen festbremsen i lige efter, med det kuriøse instrumental-cover af The Shadows’ ”Man of Mystery”. Herefter kørte det dog for Muse, der med ”Newborn”, ”Plug In Baby” og ”Stockholm Syndrome” skruede op for energien og guitaren og viste, hvilket fabelagtigt liveband, de er. Ekstranumrene gav også plads til en akustisk udgave af den stille”Unintended”, igen fra bandets første album. Den vakte stor glæde blandt publikum, men virkede også lidt malplaceret, når nu resten af koncerten stod i den storladne og progresive rocks tegn. Måske var det netop meget sigende for en lidt skizofren koncert, der trods et lidt rodet valg af sange fik sat godt og grundigt gang i Orange Scene.