Anmeldelse / Live / Mandag d. 09-07-2007 kl. 21:02

Wilco
Roskilde Festival, Arena,
søndag d. 8. juli 2007

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Særdeles velsammenspillet søndags-americana

På en støvet, gennemblæst og lettere forhutlet Roskilde-søndag falder Wilcos støvede, gennemblæste og lettere forhutlede americana-rock perfekt ind i rammerne.

Det amerikanske band har med en stribe fantastiske albums i bagagen, senest forårets Sky Blue Sky, fået spillet sig ind i mangt et hjerte, og selvom Arena-teltet ikke var fyldt helt ud, var det trods alt flere, der havde indfundet sig til koncerten, end da de sidst gæstede landet i Lille Vega tilbage i 2004.

Ligesom det kunne høres på alt-country-kollegaen Ryan Adams’ seneste udspil Easy Tiger har den ædru livsstil også klædt Wilco-frontmanden Jeff Tweedy, der for et par år tilbage lod sig indskrive på en afvænningsklinik. For denne søndag var Tweedy sjældent hørt syngende smukkere, og med vittige kommentarer til publikum (blandt andet til ejeren af den famøse flagstang med den oppustede alien, der knepper en ko), fremstod han som en mand, der befandt sig særdeles godt på den endeløse tuné-highway.

Ud over Tweedy må og skal bandets nye guitarist Nels Cline også fremhæves – for i ham har Wilco fundet et sandt es. Cline fik vores hoveder til at vugge under Sky Blue Sky-skæringen You Are My Face, stene ud til guitarsoloen i Impossible Germany og sendte vores mundvige lodret op under den faldefærdige perle I Am Trying To Break Your Heart.

Festivalens højdepunkt for denne signatur (ud over måske lige madboden Hjaltes toast) var Via Chicago fra Summerteeth-albummet. Hvor resten af bandet pænt holdt takten i denne skønne ballade, lagde trommeslager Glenn Kotche sporadiske støjbomber, som en anden Animal fra The Muppet Show ind i sangen, for derefter at vende umærkeligt tilbage på beatet. Et større ”hvad fuck sker der her”-øjeblik skal der ledes længe efter, og et bedre søndagsband end Wilco findes formodentlig ikke.