Anmeldelse / Live / Lørdag d. 14-07-2007 kl. 14:24

Thomas Buttenschøn
med Marie Key Band, Tivoli Friheden, Århus,
fredag d. 13. juli 2007

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fin dobbeltkoncert ud i småjazzet folk, pop og soul

Marie Key og hendes behageligt folkjazzede Band tilbringer sommeren i studiet, hvor opfølgeren til sidste års ”Udtales ['Kæj]”-album tager form, men enkelte koncerter finder kvartetten heldigvis tid til midt i pladeindspilningerne.

Og det ér virkelig heldigvis, for Marie Keys underfundige små sangperler er også live nogle skønne størrelser, om end de mestendels afdæmpede sager gør sig bedre på mindre, intime scener end på store og mere åbne scener som den i Tivoli Friheden.

Ikke mindst i situationer som denne, hvor støjende forlystelser endnu snurrer højlydt i baggrunden, og hvor folk er lige så optagede af hinanden og af at snakke som af musikken.

Nuvel, så slemt er det heller ikke, og Marie Key Band virker sådan okay veloplagt uden lige frem at sprudle af spillelyst. Det må ellers være rart at komme lidt ud af studiet og tilmed få afprøvet nogle af de dugfriske kompositioner over for et publikum.

Selvfølgelig udgøres sætlisten mestendels af debutalbummets velkendte sange som eksempelvis de uundgåelige hits ”Mormor” og ”Kleptoman”, men nyt og lovende materiale luftes også. Sangene om Marie Keys dagplejemor, ”Susan”, og DSB’s uduelighed tager sig begge fine ud og skal blive spændende at lytte på plade.

Bassist Marie Louise von Bülows elbas går i stykker, så kontrabassen får lov at bære hele læsset, men det gør ikke så meget, for den er hun bestemt også ferm på. Guitarist Jakob Thorkilds relativt enkle og dog snildt opfindsomme spil komplimenterer kompositionerne, og så udstråler manden en skøn taknemmelighed over at stå på scenen. Og bag trommerne sikrer Mads Andersen en stille og rolig bund, lige som han spiller en helt central rolle i den anselige bunke vellykkede vokalharmonier.

Marie Key selv er med sin pudsige, smånaive og stærkt charmerende vokal nok en gang et indtagende bekendtskab, om end hendes introduktioner til de enkelte sange måske nok har en tendens til at blive lidt for konsekvent forfjamskede.

Gruppen præsterer alt i alt en overbevisende, men også lidt rutinepræget koncert uden de store udskejelser. Godt nok danser Marie herligt smittende til sin livlige festsang, men ellers får musikken lov at tale for sig selv, og det magter den såmænd også. (****)

Thomas Buttenschøn
Der var endog rigtig mange, der mere eller mindre øjeblikkeligt tog den nu 22-årige sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn til sig, da han i efteråret udgav sit debutalbum ”Fantastiske Mandag”.

Knægtens særdeles imponerende stemmeføring, der byder hans vokal uforudsigeligt at favne rundt regnet alt fra den spinkleste soulfalset til den dybeste og dog dynamiske røst, fungerer i den grad også live.

Det står atter en gang klart denne aften, hvor man i længden bliver drøntræt af Buttenschøns konstante ytringer om, hvor ”dejligt” et publikum, han står over for, men hvor man samtidig bøjer sig i støvet over hans ypperligt kontrollerede stemmebånd. Fremragende.

Også det medbragte band, der er sammensat af jævnaldrende, men alligevel allerede erfarne københavnske kræfter, gør det glimrende.

I guitarist Mads Reinhold råder Buttenschøn over en mand, der virkelig forstår at leve sig ind i sit spil og ikke mindst sine soloer. Disse er teknisk overlegne, men får næsten lov at fylde for meget i et projekt, hvis fokus primært bør cirkulere om vokalen, den lune hverdagslyrik og de spillevende melodier. Bassist Oliver McEwan er også herligt engageret med sin vuggende stil og sit passende sprælske spil. Trommeslager Erik Svendsen Laustsen og keyboard-manden Mathias Holm er lidt mere anonyme og knap så ekvilibristisk anlagte størrelser som folkene på strengeinstrumenterne, men de spiller selvsagt en central rolle og udfylder i reglen netop denne uden svinkeærinder.
Lyden halter desværre en smule. Buttenschøns vokal drukner indimellem en kende, og det er altså noget nær fatalt, når nu denne er konstellationens vigtigste aktiv, og trommerne tangerer i starten det overdøvende, men heldigvis justeres forholdene i løbet af koncerten.

Og så får Buttenschøn med band ellers for alvor sat gang i publikum, der for det første har rejst sig op, men som tilmed klapper og vinker, hujer og hejer og i det hele taget må siges at befinde sig i sangerens hule hånd. Der er ikke noget at sige til, at han smiler så konstant.

Aftenens sætliste rummer uomgængelige sager som hittet ”Fantastiske Mandag”, der som ekstra-ekstranummer får publikum helt op at ringe, og ”Præsident i USA”, som serveres i en smadderfin og veloplagt udgave med en yndig og velsyngende Sys Bjerre på gæstevokal.

Enkelte spritnye sager, som må formodes at være at finde på Buttenschøns næste album, bliver der også plads til, og mens der ”blot” lader til at være tale om mere af det samme, så er der et utvivlsomt hitpotentiale at spore allerede nu.

Thomas Buttenschøns selverklærede ambition om at få Friheden til at ose af sex bliver noget nær indfriet på en aften, hvor knægten understreger sit store talent og publikumstække. (****)