Figurines fornyer sig smukt på atypisk stemningsfuldt og drømmende udspil

Siden debuten med Shake A Mountain har Figurines måttet finde sig i konstante sammenligninger med amerikanske indierock-navne som Modest Mouse og Built To Spill. Skeleton føjede nye facetter til Figurines-paletten, men der var stadig tale om en art guitarrock, der var som taget ud af forbilledernes øvelokaler. Nu ophører sammenligningerne imidlertid, for Figurines har i den grad skiftet løbebane på When The Deer Wore Blue, hvor den kompakte og hastigt spillede rock er afløst af langt mere stemningsfuld musik, der bæres oppe af lækkert drømmende keys og fornemt ambitiøse korstemmer. Kun på Bee Dee og til dels singlen Hey, Girl møder man den klassiske Figurines-lyd med huggende guitarer, masser af fart og pudsige breaks. Ellers er albummet sammensat af hypnotisk dvælende, men bestemt melodiske sager bygget op om klangfulde tangentflader og vellykkede vokalharmonier, der sommetider leder tankerne hen på Mercury Rev, men som oftest synes at være inspireret af 1960’er-navne som Zombies og Beach Boys. Det nye og mere pompøst anlagte Figurines står i mest åbenlyst fuldt flor på The Air We Breathe, Drove You Miles og Angels Of The Bayou, der alle er slet og ret smukke sager. Hertil kommer den kække og usædvanligt pragtfulde popperle Let’s Head Out, der burde være valgt som førstesingle, den improviserede og smækkert sprøde Drunkard’s Dream og ikke mindst Cheap Place To Spend The Night, hvis gentagne temposkift hører til de allermest mageløse og elegante af slagsen. Figurines har formået at forny sig og fastholder snildt sin position som et af dansk rocks ypperste navne.