Anmeldelse / Live / Søndag d. 15-07-2007 kl. 17:31

Grizzly Bear
Pitchfork Music Festival, Chicago, USA,
lørdag d. 14. juli 2007

Anmeldt af Lars Rønn Olsen
Foto: Lars Rønn Olsen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Grizzly Bear kæmpede brav kamp imod dimensionerne på festivalens anden dag

+ Se hele galleriet

Med Grizzly Bear som første kunstner, der for alvor trak folk ned i den efterhånden lettere overfyldte Union Park, sparkedes andendagen af Pitchfork Music Festival i gang. Grizzly Bear, der med denne koncert fuldendte en længere turné – inklusive nogle af sommerens største festivaler (bl.a. Coachella, Sasquatch, Roskilde) – har været på farten i over 6 måneder. Lidt turnétræthed var derfor at forvente af Brooklyn-kvartetten, men publikum blev næste øjeblikkelig overbevidst om det stik modsatte.

Første nummer ”Fix It”, fra debuten ”Horn Of Plenty”, var præget af tekniske småproblemer med et par af bandets talrige effektpedaler. Problemerne rystede de hurtigt af sig, og herefter viste bandet live-kvaliteter af en karakter, som normalt kun ses af langt mere etablerede kunstnere. Undertegnede fangede bandet i foråret ganske tidligt på deres turné, og bemærkede straks, at gruppens studieindspilninger var væsentlig mere energiske og livevenlige, men uden at fjerne fokus fra de detaljer, der gør albummet suverænt. Godt fem måneder senere på turnéen skulle det vise sig, at numrene er blevet progressivt mere og mere alternative, og derved på ingen måde mindre interessante at lytte til. I særdeleshed trommeslager Christopher Bear har udviklet sin lyd fra albummets til tider relativt simple rytmer til nærmest avantgarde-kompositioner, der i den grad var både underholdende og teknisk imponerende.

Givet, Grizzly Bear er ikke festivalband. På mere end 10-15 meters afstand vil der givetvis mangle en hel del af den intensitet, der er livsnødvendig for deres musik. Desuden var deres spilletid af festivalen skåret ned til 45 minutter i stedet for en time (hvilket også var tilfældet for en hel del andre bands, der lod til at være udvalgt med tilfældig hånd). Dette kombineret med deres tekniske problemer gjorde sættet en anelse usammenhængende, og man nåede aldrig uforbeholdent ind i bandets musikalske univers.