Calvin Harris
I Created Disco
Sony BMG |
Udkom 23. juli 2007 | GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Hurtigt hørt, hurtigt glemt. Den skotske MySpace-opdagelse opfinder kun sin egen forgængelighed
Calvin Harris hævder på sit debutalbum, at han har opfundet diskomusikken. Det skal formentlig tages med en vis ironi, for den unge skotte er født længe efter, at diskoen gjorde sit indtog på alverdens dansegulve i midten af 1970'erne. Den dansestimulerende genre spiller dog en stor rolle på I Created Disco, hvor den på moderigtig klubfacon fusioneres med bl.a. electroclash, rock og poppede vokale hooklines. Calvin Harris hører til den voksende gruppe af kunstnere, for hvem MySpace.com har været helt afgørende, og de besøgende på hans profil har kunnet stifte bekendtskab med hans store kærlighed til 80'er-pastiche indhyllet i dansevenlig rytmik. Alt dette har nu materialiseret sig på debut-cd’en, der bl.a. indeholder hitsinglerne Acceptable In The 80's og The Girls. Desværre er kvaliteten temmelig svingende, og på trods af Calvin Harris’ evne til at skure et dansehit sammen, så sidder man lidt tilbage med en følelse af, at han – med samme fart som sin MySpace-opdagelse – let kunne gå i glemmebogen.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.