Recoil
SubHuman
Mute Records |
Udkom 2. juli 2007 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Bluesmusikken er løs i Alan Wilders mørke electronica-univers
Recoil er et alias for Alan Wilder, der som bekendt i midten af 90'erne forlod Depeche Mode. Dette betød et større fokus på Recoil, der dyrker et mørkt eksperimenterede udtryk mellem rock og electronica. SubHuman, der er det femte album i rækken fra Wilders tangentspillende hånd, byder på syv langstrakte kompositioner, der har henholdsvis Carla Trevakis og Joe Richardson på vokal. Sidstnævnte spiller desuden også guitar og mundharmonika – i bluesmusikkens allerhelligste navn. Den mørke og indimellem patosfyldte electronica tilføres således både elementer fra modløs blues og sjælefuld soul, og den religiøse åbner Pray kunne godt lyde som en fusion mellem soundtracket til Wim Wenders' Paris, Texas og Massive Attack. Det er i dette spændingsfelt, Recoil befinder sig – mellem elektronisk kynisme og varmblodet blues. Numrene på SubHuman er meget lange. Faktisk er gennemsnitslængden per sang sted mellem syv og otte minutter, hvilket stiller nogle helt særlige krav til musikkens kvalitative indhold. Disse indfrier Wilder og co. i mine ører ikke, dertil er SubHuman simpelthen for stillestående og langtrukken.










Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.