BRMC spillede en halv hitparade, uden at overbevise
Meget symptomatisk for deres stil havde Black Rebel Motorcycle samlet alt deres udstyr på scenens midterste tredjedel, så denne ikke så meget større ud end en klubscene. Herfra skabte de deres mudrede lydinferno, uden at bevæge sig alt for meget uden for rammerne.
Der blev åbnet med "Love Burns", som bar præg af meget feedback, og mon ikke vi var flere der ville ønske, at vi havde husket ørepropper til den omgang. Betragteligt bedre blev det efter et par numre, da signatursangen "Spread Your Love", med dens markante basgang og hoppevenlige rytme fik tændt op under både publikum og band.
Robert Turner påstod godt nok, at hans stemme var forsvundet, men det var nu ikke lige til at høre, når han skreg bandets kærlighedsmanisfest hen over den, på dette tidspunkt, fyldige og groovende lydmur.
Dette blev startskuddet til en tur igennem nogle af singlerne fra bandets fire albums, inden de vendte tilbage til gennembrudshittet "Whatever Happened To My Rock 'N' Roll". Især "Ain't No Easy Way" fungerede overraskende godt, til trods for at den skilte sig ud fra resten af sættet, men var desværre også koncertens eneste indslag fra den mere americana-inspirerede "Howl"-plade.
Derefter faldt niveauet dog betragteligt, hvilket både havde at gøre med sangmaterialets kvalitet, den megen støj fra scenen og en komplet forfejlet idé om at holde en ti minutters jam session. Det blev overraskende tydeligt, at trioen simpelthen ikke er et godt kort på en åben scene; dertil er deres beskidte garagerock for indadvendt og dronende.
Hvad der på en klubscene kunne have været en intens fysisk oplevelse, blev derfor til en blandet landhandel, hvor det gode var rigtig godt, og det dårlige var decideret ligegyldigt.













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.