LCD Soundsystem
Lollapalooza, Myspace, Grant Park, Chicago,
fredag d. 3. august 2007
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dance på plænen
LCD Soundsystem gik meget passende på på MySpace-scenen, da aftenen var ved at falde på. De fleste havde fået både rock nok og øl nok, og nu skulle der bare danses igennem. Her kom LCD Soundsystems særegne grooves til deres ret i et sæt, der var ret identisk med det, de spillede på Roskilde for en måned siden.
Bandet er blevet præmieret for bedste ”electronic dance”. Og man forstår for så vidt godt kategorien, for deres udspring er vel forskellige genrer af house og postpunk. Men faktisk er de rent instrumentalt ikke specielt "elektroniske”. Danserytmen bliver slået på ganske traditionelle rocktrommer, og frontmand James Murphy er såmænd bare en grim mand af kød og blod – men han havde godt fat i publikum med sine små kommentarer og verbale finter.
Det blev til en god og glad lille koncert, især for den del af publikum, der varmede op til en aften på en af Chicagos klubber.










Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.