Akustisk folk møder knitrende elektronik og raslende slagtøj. Velegnet til høretelefoner og stjernenætter.

Nogle plader ændrer markant karakter, alt efter hvordan man lytter til dem. Eksempelvis engelske Tunngs nye album Good Arrows – i øvrigt ligesom dens to forgængere. Har man musikken kørende i baggrunden, fremstår den som afdæmpet, let melankolsk og akustisk folk. Folder man lyttelapperne ud – som man jo bør gøre ved al interessant musik – ændrer billedet sig imidlertid. Nu åbenbarer sig en liflig underskov af krible-krablende elektronisk knitren, samples, loops, keyboards og ikke mindst alskens slagtøj, der nogle steder lyder som en skrivemaskine, andre gange som om der bliver slået på sten og konkylier eller raslet med nøgler. Centralt i lydbilledet står dog stadig de to sangere og sangskrivere Mike Lindsays og Sam Genders’ blide, behagelige vokalharmonier og meget elegante fingerspil på deres akustiske guitarer – af og til backet op af den lige så velklingende korsangerinde Becky Jacobs. Akustik, elektronik og slagtøj går op i en højere enhed, og selv den enlige elektriske, nærmest pikrockende guitar i instrumentalnummeret Soup falder naturligt ind i lydbilledet. De ganske interessante tekster kredser blandt andet ganske passende om modpolerne natur og hverdagens modernitet. Eksempelvis hedder det i Cans: ”In the morning we’ll turn on the t.v. and watch the news / (...) / In the evening we’ll turn off the t.v. and watch the stars”. Og det kan også varmt anbefales at lægge Tunng ind i iPod’en og gå ud og nærlytte til Good Arrows under stjernehimlen.