Finsk kærlighedsmetal i mere metallisk udgave

De finske selvproklamerede udøvere af kærlighedsmetal, HIM, har med deres sjette udspil, Venus Doom, lavet deres til dato mest metalliske og tunge udspil. Da Cliff Richards Devil Woman er ti gange så tungt og metallisk som noget, HIM tidligere har lagt på disc, burde det i sig selv ikke være en stor bedrift. Forgængeren Dark Light var den hidtidige kulmination, hvor HIMs højglanspolerede light metal var nedkogt i så ren og potent en form, at bandet har erkendt, at de ikke kunne fortsætte i den retning. Der måtte nye boller på elskovssuppen. Skønt der stadig er masser af forsanger Ville Valos patenterede kulsorte romantiske metaforer og melodilinjer, er der nu plads til meget mere på den instrumentale front. Det er ikke just altid en vindende kombination. Ikke mindst fordi HIM håndterer et tungt dommedagsriff, som en nonne ville håndtere en sømands erigerede manddom. De spiller ganske enkelt alt for nænsomt og pænt. Som altid er det dog bandets tæft for melodier i tonearten uimodståelig melankolsk mol, der redder dem fra skafottet.