Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Snake and Jet's Amazing Bullit Band
X-Ray Spirit

Crunchy Frog | Udkom 24. september 2007
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Instrumentalrocken får et velrettet spark i røveren på original debut

Med en sound, der ligger et sted imellem Junior Senior og Tremolo Beer Gut, er Snake & Jet’s Amazing Bullit Band som skabt til at udkomme på Crunchy Frog Recordings. Men den skæve duo er nu langtfra en pladeselskabskreation. Hele fem ep’er har Thor og Thomas egenhændigt smidt på gaden op til nu, og X-Ray Spirit er for en stor dels vedkommende genindspilninger af materiale fra de udgivelser. Med en broget buket på i alt 14 helt eller delvist instrumentale numre leder The Amazing Bullit Band an på en rundtur i et spraglet og uforudsigeligt univers. Her lever lumre 70’er-orgler side om side med garagerocket guitar, blueset mundharpe, højlydte vrøvleparoler og kitschede computerlyde. Det klinger ofte hvinende syntetisk, men er helt tydeligt håndspillet med liv, sjæl og nerve. Albumdebuten er dedikeret det inspirerede påfund og det spontane sammenspil – så må man tage mislydene og skæverterne med. Og man gør det gerne, for X-Ray Spirit er en inspirerende rodebutik af en plade. Måske årets mest originale danske debut?

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Snake And Jet's Amazing Bullit Band: Peace Boat
Kr. 129,00
Køb på GAFFA Shop
Snake And Jet's Amazing Bullit Band: Peace Boat (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Snake And Jet's Amazing Bullit Band: X-Ray Spirit
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Snake And Jet's Amazing Bullit Band: X-Ray Spirit (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop