Taylor's Universe
Terra Nova
Mals |
Udkom 10. september 2007
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Instrumentaludgivelse fra en af landets mest produktive kunstnere
I københavnske Robin Taylor har den danske scene unægtelig i en årrække haft en ener, en kunstner, som dels udsender adskillige album hvert år med sine forskellige projekter, og som stædigt arbejder med en stil, som stændigt afkaster rige referencer til 1970'ernes eksperimenterende jazzrockscene, hvor især bands som Burnin' Red Ivanhoe og Secret Oyster springer i øjnene. Begge bands som havde saxofonisten Karsten Vogel som bagmand, og han er da også fast samarbejdspartner med Taylor. Taylor kaldte faktisk et af sine sidste album for Oyster Apprentice, altså Lærling af Østersen. På denne skive fortsætter læretiden, og langt hen ad vejen er det frugtbart.
Robin Taylor komponerer og spiller nogle syrede ting på guitaren samt bruger synthesizer på en kreativ måde, som fylder i lydbilledet. Og så er der den stilsikre Vogel, som spiller forbilledligt med den luftige stil, som også kendetegnede de klassiske ting fra Burnin' Red Ivanhoe.
Hvor vidt man kan lide de lovligt bastante trommer, der kører lidt for sterilt og forudsigeligt, får være, men der kommer en række lydbilleder frem, som er typisk Taylor og som har stor kvalitet.
Det er en musik, som emmer af en tid, der ligger over 30 år tilbage, og her er også en svaghed, for selv om Taylor med tiden har fået fint greb om sine udtryk, og har adskillige spændende album bag sig, så kunne man nogle ønske, at han destillerede mere, så kvaliteten blev mere koncentreret og udtrykket mere personligt. Trods gode tilløb en instrumentaludgivelse, der godt kunne have været bedre.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.