Enkel og kompromisløs rock med kendis bag knapperne

Med Alex Kapranos fra Franz Ferdinand bag producerpulten kunne man godt have forventet et mere "arty" album fra de tre Jarman-brødre i The Cribs. Det er ikke tilfældet, og de har holdt fast i den enkle og direkte lyd, som også kendetegnede deres første to album. Pavement og The Strokes er stadig de store inspirationskilder, og musikken kendetegnes ved forsanger Garys hæse vokal, som hvæser og snerrer sig igennem numrene over en konstant huggende guitar. Hvad Kapranos har gjort, er nærmere at file en lille smule af kanterne og hæve niveauet på produktionen en tomme eller to. Det gør det nemmere at spotte, at The Cribs også fungerer tekstmæssigt. ”I’m a realist / I’m a romantic / I’m indecisive / And that’s about it” lyder det skarpt på The Realist, og generelt er både sange og lyd blevet en tand bedre. Den dystre Be Safe, der lyder overraskende meget som Nada Surfs Popular, og singlen Men's Needs er de bedste eksempler på, at albummet med den meget lidt mundrette titel kan skubbe The Cribs lidt videre mod et egentligt gennembrud.