I Am Bones
The Greater Good
Morningside Records |
Udkom 1. oktober 2007 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Spraglet og somme tider helt sprudlende lo-fi-rock
Århusianske I Am Bones er ikke længere lo-fi-slackeren Johannes Gammelbys charmerende soloprojekt, men efterhånden et fasttømret band, som nu er klar med plade nummer to, der flot tager tråden fra debutalbummet op. Stilen er fortsat spændstig og lettere aggressiv lo-fi-rock, der ikke bare er skramlet medrivende, men også melodisk overvældende. Bandets helt store force er netop dets fornemme evne til at sammenflette det fandenivoldske med det poppet iørefaldende i et ofte fuldstændig uimodståeligt sammenkog. Ypperligst er i denne ombæring Let’s Leave The City og King Grounded, der begge rummer decideret pragtfulde omkvæd, men også The Main Thing… er vidunderligt smittende med sin konstant klimakssøgende komposition. Til gengæld er det stille pusterum Walk, Don’t Run og den småt avantgardistiske Cotton Fever tvivlsomme størrelser, der tilsammen udgør en unødvendigt ineffektiv midte. Også den helt Vines-agtige åbner synes pudsigt malplaceret. I Am Bones har dog mest af alt begået et skønt, opfindsomt og musikalsk set mægtigt album.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.